Derfor døde 86 børn i København

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

En kombination af kraftigt blæsevejr og lufthuller over København. Tilsammen udløste det kæden af ulykker, der endte med at koste 115 uskyldige mennesker livet i forbindelse med Royal Air Forces angreb på Shellhuset i København den 21. marts 1945. Af dem var langt de fleste børn på en pigeskole på Frederiksberg.

I en ny tv-dokumentar afslører en af missionens sidste overlevende besætningsmedlemmer, chefnavigatør Edward Sismore, hidtil ukendte detaljer fra angrebet, der endte med det største tab af civile menneskeliv i Danmark under besættelsen.

Som noget nyt kommer det frem, at der var kraftig blæst og lufthuller over København den formiddag bombeflyene i lav højde fløj ind over byen.

- Vejrforholdene over byen er aldrig blevet ordentligt belyst. Chefnavigatøren fortalte os, at det var noget af det værste vejr, han havde fløjet i under krigen. Det var i høj grad også over København, at det blæste, og det gjorde, at der var lufthuller, fortæller Simon Bang, der i sammen med Martin Sundstrøm står bag tv-dokumentaren ’Angrebet på Shellhuset’, der bliver sendt på DR K mandag.

En af bombeangrebets sidste overlevende, chefnavigatør Edward Sismore, havde i tre dage besøg af det danske filmhold. Det var her, de nye detaljer om vejrforholdene over hovedstaden kom frem.

Ramte mast og styrtede ned

- Det var en succes, at målet blev ramt og Gestapos arkiver ødelagt. Men hvordan man vejer det op mod ulykken på skolen, det aner jeg ikke, fortæller Edward Sismore blandt andet undervejs.

For at undgå tysk radar og antiluftskyts fløj Mosquito-jagerbomberne ind over København i lav højde. Her overså et af flyene under gådefulde omstændigheder en 35 meter høj lysmast. Flyet ramte masten, torpederede et hus og styrtede ned ved siden af Den Franske Skole, en katolsk pigeskole på Frederiksberg.

De efterfølgende fly gik fejlagtigt efter røgen, og otte af dem udløste deres dødbringende last over skolen, hvor 86 børn og 18 voksne omkom. På grund af den kraftige blæst spredte ilden sig hurtigt på Frederiksberg, hvor flere gader brændte ned, og 900 mennesker blev hjemløse. I alt omkom mere end 115 uskyldige personer den dag, fortæller filmen.

Afliver en myte

Det var sandsynligvis et lufthul, der fik flyet til at ramme lysmasten og dermed indlede rækken af skæbnesvangre ulykker, lyder konklusionen.

Dokumentaren piller også ved myten om angrebet, der påstår, at det var så præcist, så de danske frihedskæmpere kunne slippe ud af deres celler i tagetagen.

- Myten om det millimeterpræcise angreb måtte vi desværre aflive. Det var sludder og vrøvl og mere held, at det gik så godt, som det gjorde, siger medinstruktør Simon Bang.

Han fortæller, at fortællingen om det præcise angreb, hvor bomberne med vilje blev kastet i stueetagen, så de danske fanger på taget kunne undslippe, med tiden blev en slags folkelig kompensation for ulykken på Frederiksberg.

I virkeligheden regnede englænderne med, at angrebet ville koste fangerne livet, jævne mange af nabohusene med jorden og sandsynligvis koste helt op mod 1.000 civile københavnere livet. Under de givne forhold kunne piloterne nemlig slet ikke smide bomberne så præcist, som det er blevet genfortalt.

Gestapo lammet

- Den første bølge af fly ødelagde dog Shellhuset godt og grundigt. Havde de to andre bølger også smidt alle deres bomber på huset, var fangerne sandsynligvis døde, forklarer instruktøren.

I stedet angreb de andre fly Frederiksberg eller undlod helt at kaste deres bomber. Trods tabene blev missionen regnet for en succes. Gestapo blev midlertidigt lammet, deres arkiver ødelagt, og som en bonus undslap 18 modstandsfolk. Det betød, at modstandsbevægelsen i København var aktiv og velfungerende i krigens sidste dage og under befrielsen knap en måned senere. Chefnavigatør Edward Sismore døde cirka et år efter filmholdets optagelser.

Tv-dokumentaren ’Angrebet på Shellhuset’ bliver sendt mandag d. 9. december klokken 20 på DR K.