Fredag kan vi alle overvære en storslået forestilling, som der går årtier imellem opførelsen af – en solformørkelse. Et enestående kosmisk tilfælde gør showet muligt. Se grafikken nederst
Det hævdes, at man ikke kan se ind i fremtiden.
Men astronomer kan, og på fredag får vi syn for sagn.
Omkring klokken 9.40 begynder Månen langsomt at bevæge sig inden foran Solen. Og cirka klokken 10.50 – lidt afhængig af, hvor du måtte befinde dig i landet – vil mere end fire femtedele af solskiven være dækket af Jordens store satellit.
Læs også: Her kan du se, hvornår solformørkelsen rammer din by
Det bliver den første solformørkelse i Danmark i næsten 16 år. Og den største siden 1961.
»I Danmark bliver der så dunkelt under formørkelsen, at man får svært ved at se farver. Skyggerne bliver skarpe og himlen helt mørkeblå. Hvis bare der er nogenlunde skyfrit, bliver det en magisk oplevelse,« lover Ole J. Knudsen, astronom og tidligere planetarieleder på Steno Museet i Aarhus.
I klippet her kan du se, hvordan solformørkelsen kommer til at se ud i Aarhus. Kilde: Ole J. Knudsen. Simulation lavet i Starry Night.
På selve dagen vil Ole J. Knudsen dog ikke befinde sig i Danmark. Han vil i stedet være på Færøerne, der sammen med norske Svalbard bliver det eneste sted på land, hvor man vil kunne opleve total solformørkelse i denne omgang.
Se Grafik: Solfmørkelsen i Danmark
Færingerne forventer, at befolkningstallet vi stige med op mod 20 procent, fordi tusinder af mennesker verden over har sat kursen mod de 18 forblæste nordatlantiske øer for at få sig en naturoplevelse for livet.
»Foreløbig ser vejrudsigten lovende ud. Hvis der er skyfrit, vil stjernerne blinke på en sort himmel, selv om solen for længst vil være stået op,« fortæller han.
På Færøerne vil den totale formørkelse vare i lige godt to minutter. I disse intense 125 sekunder kan man som noget enestående se direkte på Solen med det blotte øje eller gennem en kikkert – uden fare for at brænde nethinden af. For Solen vil slet ikke være der.
Det eneste, der vil være synligt, vil være en mægtig, rund og helt mørk skive, Månen, samt det bjergtagende syn af Solens funklende korona – dens atmosfære.
Læs også: Det vildeste i 50 år: 20. marts slukker solen
»Det er svært at beskrive synet, og det er nærmest umuligt at fange på film. Men jeg oplever det som at kigge på en perlemorsagtig glød omkring et sort hul på himlen. Helt fantastisk,« siger astronomen, der tidligere har været vidne til tre totale solformørkelser forskellige steder på kloden.
Supermåne
På Jorden kan vi takke et enestående kosmisk tilfælde for, at vi oplever solformørkelser på netop den måde.
Solens diameter er cirka 400 gange større end Månens. Til gengæld befinder Solen sig omtrent 400 gange længere borte end Månen. Hvilket bevirker, at solskiven og måneskiven er stort set lige store set fra Jorden. Begge dækker et cirkulært areal af himlen på cirka en halv grad.
Månens afstand fra Jorden er imidlertid ikke fastlåst, hvilket især skyldes, at den bevæger sig i en ellipse omkring Jorden. I løbet af et år kan dens afstand variere fra over 400.000 kilometer til under 360.000 kilometer.
Hvis Månen bevæger sig ind foran Solen, når den er længst fra Jorden i sin bane, er dens skive ikke helt stor nok til fuldstændig at skjule Solen og dermed skabe en perfekt, total solformørkelse. I stedet vil man opleve en ringformet solformørkelse.
På fredag er vi imidlertid langt heldigere stillet. Dagen forinden vil Månen nemlig være næsten rekordtæt på Jorden: 357.500 kilometer. Det indebærer, at måneskiven vil tage sig overordentlig mægtig ud og være i stand til – set fra Færøerne eller Svalbard – at skygge komplet for Solen.
Se Grafik: Solfmørkelsen i Danmark
Endelig indtræffer den storslåede begivenhed nøjagtig samme dag som forårsjævndøgn, altså dagen hvor nat og dag er lige lange. Det bliver med andre ord en solfest (og månefest) uden lige.
Hvis man i dagens anledning tager ud på landet, kan man måske være heldig at opleve synet af fugle og husdyr, der falder til ro, fordi de tror, at Solen er ved at gå ned.Mens mørket tiltager, kan mursejlere og svaler finde på at sætte sig til hvile for at afvente natten. Fritgående høns vralter måske ind i hønsehuset, og køerne på marken kan finde på at traske hen til markskellet, fordi de tror, at de nu skal i stald og malkes.
Læs også: 5 oplevelser med solformørkelse på Færøerne
Men også vi mennesker bliver påvirket. Selv om man befinder sig indenfor og slet ikke er bevidst om solformørkelsen, vil man fra cirka 15-20 minutter før formørkelsens maksimum mærke et markant fald i dags-lysets intensitet. Det vil sige, at vi kommer til at opleve i alt 30-40 minutter med skumringsagtige tilstande. Samtidig kan vindhastigheden falde en anelse, fordi luften tilføres mindre energi. Under solformørkelsen 11. august 1999 faldt middelvindhastigheden i det sydlige England med 0,7 meter pr. sekund ifølge meteorologiske målinger.
På tilsvarende vis er man i Tyskland, hvor over fem procent af energiproduktionen kommer fra solkraft, i gang med at forberede sig på et forholdsvis markant fald i energiproduktionen på fredag, i hvert fald hvis der ikke er overskyet.
Øjeforbrænding
Men spørgsmålet er, om det overhovedet er nogen god idé at gå ud for at opleve solformørkelsen. Alle autoriteter advarer om at se direkte på Solen, med mindre man er i besiddelse af særlige solformørkelsesbriller.
Ifølge professor og overlæge ved Københavns Universitet, Jan U. Prause, kan man ødelægge synet på et øjeblik, og han forklarer, hvad der sker, hvis man stirrer direkte på Solen, selv under en delvis formørkelse:
»I løbet af sekunder opvarmes både nethinde og de underliggende farvede lag til temperaturer højt over kogepunktet, hvorved der dannes en tredjegradsforbrænding. Efter uger heler såret op med et sort ar, og der er kommet en varig blind plet i nethinden, hvor læsesynet ophører med at fungere definitivt.«
Af samme årsag råder han danskerne til at nøjes med at se formørkelsen i fjernsynet.
Der er imidlertid god grund til ikke at snyde sig selv for oplevelsen – hvad enten det måtte blive foran flimmeren eller med særlige beskyttelsesbriller på.
Den næste solformørkelse på vores breddegrader indtræffer først om godt seks år og bliver en trist affære i forhold til den aktuelle, idet højst en tredjedel af solskiven bliver dækket af Månen. Ellers må man drikke af Livets Kilde og holde sig gående til fredag den 25. maj 2142, hvor Danmark får sin første totale solformørkelse siden 1851.
Men i øvrigt afhænger alt af vejret på fredag. Foreløbig ser det rimeligt ud i hovedstadsområdet, for som DMI mandag skriver i landsudsigten for fredag:»I de østlige egne mest tørt og lidt sol først på dagen. I de vestlige egne skyet med regn vestfra, i Nordjylland måske slud.«Skulle skyerne vise sig at dække hele landet, kan man vente tålmodigt i et halvt års tid og stå op meget tidligt om morgenen 28. september. Da indtræffer nemlig en af de ret sjældne totale måneformørkelser i Danmark, hvor Jordens skygge vil falde på Månen.
2015 er i sandhed et stort astronomisk år på vores breddegrader.
