Der er flere UFO'er på himlen

De seneste par år er antallet af indberetninger om observationer af uidentificerede objekter på himlen steget. Det oplyser Skandinavisk UFO Information.

De seneste par år har Skandinavisk UFO Information (SUFOI) modtaget et stadigt stigende antal indberetninger af observationer med tilhørende filmoptagelser af usædvanlige ting på himlen.

Indtil videre har SUFOI registreret 43 sager i 2009, hvor der er taget fotografier eller videosekvenser af noget, som fotografen har observeret på himlen og filmet. Det er lidt flere end i 2008 og det dobbelte af 2007 og tidligere år, skriver SUFOI i en pressemeddelelse.

Stigningen skyldes blandt andet udbredelsen af mobiltelefoner med kameraer og andet teknisk udstyr med optagemuligheder, vurderer SUFOI.

Ud over den tekniske revolution spiller små varmluftsballoner også en rolle i det stigende antal indberetninger af uidentificerede flyvende objekter.

- Fotografier eller videosekvenser af små varmluftsballoner opsendt fra fællesarealer og villakvarterer tegner sig for halvdelen af årets registrerede fotosager, oplyser SUFOI.

Det er også typisk, at indberetninger om optagelser af uidentificerede flyvende objekter ofte ses i forbindelse med weekender, ligesom der er indberetninger koncentreret omkring årsskiftet.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: