Arbejdsløse danskere er svære at motivere, og nogle gider ikke arbejde. Det er et privilegeret land, hvor man kan sige nej til at arbejde, mener Danmarks største udbyder af chaufførkurser.
Beskæftigelsen stiger nu så meget, at der er arbejde til dem, der ønsker et job. Og når der stadig er 120.000 ledige eller i aktivering, er en af forklaringerne, at de ledige enten ikke vil arbejde eller at de kommunale jobcentre ikke stiller tilstrækkelige krav til dem.
Det siger Peter Laursen, administrerende direktør i det private AMU-center Dekra, som er Danmarks største udbyder af chaufføruddannelser til danske vognmænd, busselskaber, taxaer og handicapkørsel.
Alene til godstransport vil man i de kommende år mangle omkring 4.000 chauffører i Danmark ifølge en ny kampagne fra arbejdsgiverforeningen ATL og fagforeningen 3F. Uddannelsen er på 10-12 uger, hvor man som ledig kan erhverve sig et stort kørekort og de kurser, der hører til. Og Peter Laursen lover kursisterne job bagefter. Arbejdsmarkedsuddannelsen har de seneste tre-fire år garanteret job til alle, der begynder på uddannelsen.
»Vi forsøger at gøre opmærksom på vores jobgaranti, fordi vi mener, at den er let at overføre til andre områder, hvor der mangler folk. Det vil sige inden for lagerarbejde, rengøring, metalindustrien og handel og kontor eksempelvis. Her kunne man sagtens lave en jobgaranti. Det handler om at have et godt netværk i branchen,« siger Peter Laursen til Berlingske.
Spørgsmål: Men hvorfor ringer han så ikke bare til jobcentret? Der er masser af ledige, som bare mangler nogle få kvalifikationer.
»Det er ikke alle, der vil arbejde. Der er krav om, at man skal stå op om morgenen, se nogenlunde ud, og give den en skalle i otte timer. Det er der nogen, der ikke er klar til. Det må man gøre noget ved et andet sted.
For dem, der vil arbejde, har vi helt klart den erfaring, at der findes et job til alle. Det kan godt være, at det ikke er drømmejobbet lige til at starte med, men der findes et job til alle. Og her taler vi ikke om, at man skal gå og samle skrald på stranden, eller hvad der ellers bliver karrikeret. Vi taler om et rigtigt job uden løntilskud,« siger Peter Laursen.
Dekra tilbyder også formidling af job til ledige. Her er man involveret i et projekt, der skal skaffe ansatte til elektronikkæden El-giganten.
»I dag kan vi slet ikke få ledige nok fra kommunerne til at besætte pladserne hos Elgiganten. Og når de spørger jobcentrene, så vil de ikke tvinge nogen. Og de formår åbenbart ikke at motivere kraftigt nok.«
Det undrer Peter Laursen, som mener, at det er til alles bedste – både samfundets og den enkeltes – at flest muligt kommer i job.
»Nogle gange kan det godt være meget privilegeret at leve i Danmark. Man kan rent faktisk godt sige nej til at gå på arbejde. Det er der nogle politikere, der kan tænke lidt over,« siger Peter Laursen.
Ligesom i andre brancher – eksempelvis detailhandlen <saxo:ch value="226 128 147"/> henter vognmændene derfor arbejdskraft fra andre steder i EU.
»Der er rigeligt med ledige i Danmark. Vi har sagt i over et år, at der er mangel på chauffører, og vognmændene skal jo nok finde dem i den sidste ende. De kan bare importere polakker, estere eller litauere, som kan komme til Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår. Men hvorfor bruger vi ikke en relativt lille sum penge til at uddanne vores reservebænk, som sidder derhjemme og ikke har noget arbejde?« spørger Peter Laursen.
Han erkender, at han naturligvis har en interesse i at sælge så mange uddannelser som muligt.
En kort chaufføruddannelse til en ledig koster kommunen 50.000 kroner, så man skal være sikker på, at der også er job bagefter. Det skal ikke være en klagesang, understreger Peter Laursen. Men de 50.000 vil være tjent ind på et halvt år i sparede overførselsindkomster.
»Mit indtryk er, at man ikke tør stille krav nok i jobcentrene og sige til den ledige: Nu gør du det, ellers får du ikke din kontanthjælp. Det krav stiller man ikke. I København kører man efter, at borgerne selv skal bestemme. Jeg er enig i, at man skal have indflydelse på, hvilket kursus, man skal tage. Men hvis der er mangel på chauffører, svejsere eller andet, så skal man ikke være bange for at motivere folk til at gå den vej,« siger Peter Laursen.
Lønnen for chaufførerne er på omkring 30.000 om måneden, så den diskussionen om det kan betale sig at arbejde, er ikke relevant for chaufførerne.
»Det er vigtigt, at man prøver at motivere lidt på tværs og sige, at der er andre muligheder. Med tvang kommer man nok ikke særligt langt. Jeg appellerer bare til lidt oplysning og kreativitet. I det mindste kunne man stille krav til at møde op til inspirationsmøder eller mulighedssamtaler. Vi står i situation, hvor der er en stor gruppe ledige og med en branche, som skriger på arbejdskraft,« siger Peter Laursen, som undrer sig over, at kommunerne ikke stiller krav om jobgaranti til andre udbydere af uddannelse.
»Hvorfor skal uddannelsessystemet have lov til at producere varer uden at vide, om der er nogen, som gider tage varerne ned fra hylderne?« spørger Peter Laursen – der understreger, at han ikke vil karakterisere de ledige som »dovne og uduelige«, og at Dekra generelt har et fint samarbejde med jobcentrene.
»Men vi siger nej til en opgave, hvis vi ikke må stille krav om, at man skal møde op, komme til vores møder og tale med vores konsulenter, og krav om, at man ikke bare kan blive væk fra en jobsamtale for eksempel,« siger Peter Laursen.
