Scrabble-feberen raser i julehandlen

Den havde leverandøren ikke set komme...

Scrabble

Butikker melder udsolgt af Scrabble i julehandlen. (Foto: AFP) Se stort billede

Hylderne er tomme, og mange kunder går forgæves, når de i disse dage forsøger at opdrive et originalt Scrabble brætspil i julehandlen.

Flere butikker må nemlig melde udsolgt af det populære bogstavespil, der siden 1948 har været spillet verden over, og som senest er kommet som applikation til smartphones med titlen Wordfeud.

- Vi har oplevet en pæn vækst i salget af Scrabble i år. Vi har næsten udsolgt i butikkerne, men der er dog stadig 10 butikker, hvor man kan få det, siger Martin Monrad fra boghandlerkæden Arnold Busck.

LÆS OGSÅ: Se hvor meget du kan spare på 12 gavehit

Hvorvidt det er den populære Wordfeud-applikation, der har sat gang i interessen for brætspillet, vides ikke med sikkerhed, men efterspørgslen er kommet bag på leverandøren K.E. Mathiasen.

- Vi havde ikke forventet, at det ville sælge så godt i år. Så havde vi købt mange flere hjem. Vi har udsolgt for spillet i år, og der går nok et par måneder, førend vi igen har det hjemme, siger Leon Christiansen fra kundeservice. 

Den digitale variant af spillet er bedst kendt under navnet Wordfeud, men flere andre applikationer popper hele tiden op, hvor ordkløveri som i det originale Scrabble er i fokus.

- Wordfeud er populært, fordi det er en klassiker, som vi alle sammen kender, og som er let at gå til og komme i gang med, også selv om man normalt ikke er typen, der spiller med sin telefon, siger digital trendekspert og redaktør på Electronista Christiane Vejlø og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Gode råd til billig og sikker julehandel

- Det har en helt vildt vanedannende effekt, og man kan spille det, hver gang man lige har et frirum. Man bliver virkelig bundet til spillet, og det gør så, at man får lyst til at spille det på flere platforme.  
 
Brætspillet er en klassiker, der henvender sig til et bredt publikum, men selvom det i år er blevet populært i julehandlen, ligger det stadig ikke øverst på listen over mest solgte brætspil.

Hos boghandlerkæden Bog & Idé er det spil som Sequence, Bezzerwizzer og Cranium, der topper listen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: