Debattør og blogger Anne Sophia Hermansen er mildest talt uforstående overfor Danmarks monarki, som hun mener, er decideret udansk, så det batter.

Faktisk kan hun ikke komme i tanke om noget, der skulle være mere fjernt fra det danske folk og deres værdier end Kongehuset, der efter hendes mening burde afskaffes.

Afsættet for hende blogindlæg, som kan læses på berlingske.dk, er, prinsgemalens nylige beslutning om at lade sig pensionere.

Beslutningen, som dronning Margrethe informerede danskerne om under sin nytårstale 31. december i fjor, har sidenhen vakt debat.

Ikke mindst har apanagen, som for prins Henriks vedkommende fortsat vil være 8 mio. kroner, været diskuteret heftigt.

En beslutning, der ikke falder i god jord hos størstedelen af danskerne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup for BT mener 69 procent nemlig, at han bør gå ned i løn nu, hvor han ingen officielle pligter har.

Og det er netop denne fornemmelse af ulighed og ufortjent belønning, der også falder Anne Sophia Hermansen for brystet.

Hun mener nemlig, at Kongehuset ikke stemmer overens med de værdier danskerne har lighed, demokrati og arbejdsomhed.

»Vi bliver sure, når Københavns Kommune ødsler millioner af kroner væk på lysende bænke, morgenbrød til cyklister eller åndede 'Har du talt dine æg?'-kampagner. En statsminister skal kunne finde ud af at købe sine øl og underbukser selv, og nytiltrådte ministre skal trække i arbejdstøjet fremfor i hawaiiskjorten. I Danmark finder vi os ikke i, at nogen har en magt, de ikke fortjener – eller sløser med.« skriver hun på sin blog på berlingske.dk.

Danskerne stiller spørgsmålstegn - bare ikke overfor de royale

Derfor undrer det debattøren, at der efter hendes mening hersker en udbredt berøringsangst blandt den danske befolkning overfor de kongelige.

Ifølge hende er det dansk i ordets mest bogstavelige forstand at stille spørgsmålstegn ved autoriteter. At tvivle og gøre nar ad de magthavende er ifølge Anne Sophia Hermansen så indgroet i den danske kultur, at det endda er temaerne i de gamle danske fortællinger Klods-Hans og Erasmus Montanus.

Alligevel går Kongehuset fri for kritik, fordi det betragtes som »småligt og nidkært,« skriver forfatteren.

Hvorfor, det skulle være sådan, begriber hun dog ikke og bemærker, at der ikke er nogen lov, der forbyder dem at svare på det, der skrives om dem, som man blandt andet oplevede det, da Kongehuset manede historierne om prinsesse Maries angivelige brystforstørrelse i jorden forrige efterår.

Monarkiet er en hån mod danskeren

Det er langt fra første gang Kongehuset bliver taget op til diskussion, og det er nok heller ikke den sidste.

Debatten plejer at gå på, at Kongehuset er dyrt i drift, mens modargumentet plejer at være, at Danmark er kendt for sin royale familie, der er med til at give landet god omtale ude i verden.

Selv hvis det skulle forholde sig sådan, mener hun dog alligevel ikke, det bør være grundlag for et fortsat monarki i Danmark:

»Hele ideen om, at vi skulle være mere verdenskendt for et mere eller mindre dueligt stykke aristokrati burde byde os meget mere trods. For det er ikke dem, vi er. Vi er ikke den ødsle Margrethe, vi er ikke Joachim, som intet bestiller, eller Frederik, hvis få pligter tjener som adspredelse for de mange fridage.«

I stedet mener hun, at landets politikere er en langt bedre afspejling af det danske folk, da det er mennesker, som arbejder for deres sag og ikke blot er født til en særlig status.

Anne Sophia Hermansen, debatør
Anne Sophia Hermansen, debatør Foto: Claus Bech
Vis mere