En tredjedel af afrikanerne lever som middelklasse, ni ud af ti børn i udviklingslande går i skole og 14.000 færre børn dør dagligt i forhold til for 20 år siden. Det er gode nyheder, som danskerne konfronteres med fredag.
»Hej, vi du have verdens bedste nyheder?«
Sådan bliver arbejdstravle danskere mødt af 2.000 frivillige fredag morgen, hvor danske udviklingsorganisationer i samarbejde med FN, Danida og flere end 80 erhvervspartnere fortæller, at kampen mod fattigdom rent faktisk hjælper noget.
- Vi ønsker at gøre noget ved det misforhold mellem, hvad danskerne mener at vide om u-landene, og hvad der er rigtigt, siger Thomas Ravn-Pedersen, som er sekretariatsleder for kampagnen Verdens Bedste Nyheder.
- Hvis man i dag siger »Afrika« til en flok danskere, tænker de sult, armod og elendighed. Vores ambition er at gøre opmærksom på, at det ikke kun er det. Selvfølgelig er der også fortsat store problemer, men det er også et kontinent, hvor der er muligheder, hvor folk bliver veluddannede og hvor der er vækst. Det er måske et meget ambitiøst projekt, men vi synes, det er vigtigt, siger han.
På 122 steder i flere end 60 byer deler de frivillige æbler og aviser ud med Verdens Bedste Nyheder, og det er tredje år i træk, at kampagnen kører.
I år fokuseres på, at en tredjedel af alle afrikanere ifølge den afrikanske udviklingsbank nu tilhører middelklassen. Det betyder, at de har mellem to og 20 dollar til dagligt forbrug, når mad og husleje er betalt, forklarer Thomas Ravn-Pedersen.
- Det er mennesker, der nu har friheden til at være forbrugere. De er ikke længere passive modtagere, men i stedet i stand til forsørge familien og bruge penge. Det, tror vi, er en overraskende nyhed til danskerne, siger han.
Men også, at to milliarder har fået adgang til rent vand, at ni ud af ti børn i udviklingslandene nu går i skole og at 14.000 færre end for 20 år siden dagligt mister livet er på dagsordenen fredag.
Sidstnævnte nyhed kommer fra den seneste rapport fra Unicef. Siden 1990 er børnedødeligheden faldet med 40 procent fra næsten 12 millioner børn under fem år til 6,9 millioner i 2011. Det er sket på tværs af nationalitet og økonomisk status, og derfor konkluderer organisationen, at disse faktorer ikke nødvendigvis er hindringer for, at børn overlever.
Unicefs øverste chef, Anthony Lake, betegner det ifølge Reuters som en »betydelig succes«, og det er Hans Oluf Hansen, lektor emeritus i demografi fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, enig i.
- Rent menneskeligt er det godt, at børnene ikke dør, siger han.
Han peger på, at den faldende børnedødelighed dog ikke vil betyde, at der kommer yderligere pres på en overbefolket verden. For siden slutningen af 1980erne er der sket et fald i befolkningsvæksten, fordi der generelt er færre graviditeter.
- Middelklassen er vokset hurtigt, og dermed ligger forsørgelsen ikke længere udelukkende i familieregi, fordi man i videre udstrækning får flere alternative måder at sikre sig på. Dermed bliver der andre faktorer, der konkurrerer mod børnefødsler, siger Hans Oluf Hansen.
Men selv om det går godt, vurderer Unicef, at der er lang vej igen, fordi der ifølge Anthony Lake fortsat er »millioner af børn, som dør hvert år af grunde, der kunne være forebygget«.
