Otte måneders naboskab til asylcentret Præstegård har været en prøvelse for David og Dorte Gilbert. Parret har levet med støj til sene timer, skrald i hækken og nysgerrige blikke, og udsigten til yderligere 12 måneder som nabo til asylcenteret er dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Derfor taler de nu ud om oplevelsen.
I 32 år har 56-årige David og 54-årige Dorte Gilbert boet i deres hus på Kirkevej i Horne, en lille by uden for Faaborg. Men de sidste otte måneder som naboer til asylcenteret Præstekærgård har været så hårde for parret, at de med ikke ønsker at bo på matriklen længere, efter det er kommet frem, at kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Langeland Kommune, der står for driften af centeret, er blevet forlænget med et år.
»Jeg vil ikke være her mere, hvis der skal være asylcenter et helt år mere. Hvis jeg troede, nogen var idiot nok til at købe mit hus, satte jeg det til salg i morgen,« fortæller David Gilbert til fyens.dk.
Fik ødelagt sommeren
I løbet af de forgangne otte måneder har parret været så plaget af asylcenterets beboere, at de følte, deres sommer blev ødelagt. Særligt støj fra beboernes børn, har været til stor gene for parret, der har set sig nødsaget til at sove i et andet rum for at undslippe larmen.
»Der er en uro og en larm uden lige. Børn, der leger ude på vejen uden opsyn, og bare skriger og råber hele dagen. I sommer fortsatte det til klokken 22 om aftenen, hvis ikke længere. Børnene får helt frie tøjler og bruger dem til at skrige,« siger Dorte Gilbert.
Ægteparret har desuden fået opført et stort stakit langs skellet til asylcenteret, der grænser op til deres grund på to sider. Det er blevet betalt af Udlændingestyrelsen og kommunen, efter ægteparret oplevede, at naboerne lurede gennem hækken, og deres børn kravlede gennem den ind i haven.
Nabostriden ingen parter ønsker
David og Dorte Gilbert er begge kede af, situationen er nået så vidt. De fortæller, at de oprindeligt var meget åbne for de mange asylansøgere, men at otte måneder uden forbedringer trods en god dialog med centeret har tyndslidt dem.
Asylcenteret Præstekærgård er også kede af den nuværende situation. Afdelingslederen, Helle Kortsen, fortæller, at man fra centerets side har gjort det klart for beboerne, at de skal sørge for, deres børn er lagt i seng senest kl. 21 og i øvrigt være opmærksom på, de ikke larmer for meget.
»Det piner os selvfølgelig med denne konflikt, for vi vil gerne have et godt naboskab. I perioder kører det okay, men nu er situationen så spidset til igen, og vi forsøger selvfølgelig at løse problemet,« siger hun.
