Den ældste pige fra Tøndersagen fortæller i gribende interview om et hårdt år med fem selvmordsforsøg og en far, der snart bliver løsladt

Politiken bringer i denne weekend et gribende interview med den ældste datter fra Tønder-sagen.

Hun fortæller om sit 2014, der langt fra fik en lykkelig slutning.

»2014 har været et hårdt år, hvor jeg har fået sværere ved at rumme mig selv og min fortid. Lige nu ligger jeg på psykiatrisk afdeling, og jeg har det ad helvede til. Jeg har det, som om jeg ligger i respirator og bliver holdt kunstigt i live. Jeg gør kun de mest basale ting, trækker vejret, spiser tre gange om dagen, sover lidt. Men jeg føler ikke, at jeg lever. Stod der et glas sovepiller foran mig lige nu, havde jeg spist dem,« fortæller den 20-årige kvinde til Politiken, hvor hun medvirker anonymt.

Læs også:

Tøndersagen er en af de største og mest omtalte sager om seksuelt misbrug af børn i Danmark. Faderen misbrugte, udlånte og udlejede sine to døtre til en række fremmede mænd, der begik seksuelle overgreb mod pigerne. Efter et anonymt tip greb politiet ind og anholdt forældrene i 2005. Senere kom det frem, at Løgumkloster og senere Tønder Kommune i årevis vidste, at noget var galt i familien. Uden dog at gribe ind på trods af flere underretninger folk omkring børnene. Et svigt som kommunen i 2014 erkendte sit ansvar for og tildelte den ældste datter en erstatning på 300.000 kr.

Faderen, der systematisk misbrugte hende og blev idømt en straf på 10 år, bliver indenfor overskuelig tid løsladt. Et faktum der smerter hende dybt - hun har ofte mareridt om de frygtelige ting, hun blev udsat for i sin barndom og mener ikke, at faderen har lært noget.

Læs også:

»Jeg synes, det er dybt forkert, at han skal ud. For han kan ikke sætte sig ind i andre menneskers følelser. Han kan ikke mærke andre mennesker. Jeg tror ikke, han har lært noget som helst, og jeg tror, han kunne finde på at gøre det igen. Jeg har sørget for, at han har fået et polititilhold mod at nærme sig mig, for jeg vil gerne have, at han holder sig langt væk«.

I interviewet fortæller hun, at hun håber på at få en plejefamilie, hvor hun kan få den tryghed og omsorg, som hun aldrig fik i sin barndom - og som kan hjælpe hende til at klare sig igennem livet.