Den folkekære skuespiller Dario Campeotto skulle synge en af Harald Nielsens yndlingssange, da den danske fodboldlegende blev stedt til hvile.
Dario Campeotto kendte 'Guld-Harald' siden begyndelsen af 1960erne, hvor de første gang mødtes i Aalborg.
»Jeg har kendt Harald siden 1961, hvor han hentede mig ved færgen i Aalborg. Jeg skulle i Aalborg Hallen og optræde. Der havde han stillet sig til rådighed for at hente de forskellige solister. Og siden dengang har vi været gode venner,« sagde Dario Campeotto, som ankom til Skovshoved Kirke sammen med sin kone.
»Jeg havde en forretning i Torino, som Harald var med til at indvie i 1965, hvor han sparkede en fodbold igennem en plastickdør for mig. Han kørte helt fra Bologna til Torino. Vi har set hinanden i forbindelse med at han købte sko og takser i Italien, og så fik vi os en god sludder på 'italiano',« sagde Dario Campeotto, der så frem til at synge en sidste sang for sin nu afdøde ven.
Læs også:
En sang, som bandt dem sammen, og som de havde stor morskab af at have sammen. Det var sangen 'O Sole mio' - vel at mærke på italiensk.
»Jeg var til mange forskellige runde fødselsdage hos Harald, og hver gang bad han mig synge 'O Sole Mio'. Og bedst, som jeg sang, skulle han altid komme ind og afbryde og rive mikrofonen ud af hånden på mig, og så fortsatte han med at synge. Det lød mildest talt ikke så godt, som når han ramte et mål,« sagde Campeotto og grinede lidt.
»Han elskede den sang, og den skal jeg synge her i dag til ære for ham. Så må vi se, om han også synger med.«
