Arkivfoto: Når du putter en 100-lap i raslebøtten, går næsten 25 kroner til udgifter ved indsamlingen i gennemsnit.
Arkivfoto: Når du putter en 100-lap i raslebøtten, går næsten 25 kroner til udgifter ved indsamlingen i gennemsnit. Foto: Richard Sylvestersen

Når du putter en 100-lap i raslebøtten, går næsten 25 kroner til udgifter ved indsamlingen.

Det viser en gennemgang af 68 regnskaber fra velgørende organisationer hos Indsamlingsnævnet, hvor man siden 2014 har skullet være registreret for at samle penge ind i Danmark. Samlet kostede det i 2014 206 millioner kroner at samle 857 millioner kroner ind, skriver metroxpress.

Ifølge retspræsident i Aalborg og formand for Indsamlingsnævnet Christian Lundblad skal regnskaberne skabe forbrugerbeskyttelse, så man kan gennemskue, hvor meget der er samlet ind, og hvordan pengene er blevet brugt?

Ni organisationer brugte i 2014 flere penge på at samle penge ind, end de fik i bøtterne. Danmarks-Samfundet brugte næsten 50.000 kroner mere end de 228.291 kroner, som de indsamlede.

»Tallene er jo, som de er, og svarer til tidligere år. Udgifterne har vi brugt på faner og flag til udlevering på valdemarsdag,« siger landsformand Erik Fage-Pedersen.

I Sverige må en organisation ikke samle ind, hvis den over tre år bruger mere end 25 procent. Den grænse overskrider mange danske organisationer - herunder Blå Kors, Greenpeace og WSPA.

»Det mener vi ikke, at vi skal have i Danmark. Men vi skal være åbne og ærlige. For selvfølgelig har organisationer udgifter og skal betale løn til ansatte,« siger Robert Hinnerskov, generalsekretær for brancheorganisationen Isobro.

Ekstern lektor ved CBS Per Østergaard Jacobsen forsker i indsamlingsøkonomi.

»Væksten inden for indsamling bliver trukket af de store. For mange af de små går det den forkerte vej, og nogle har desværre underskud på deres indsamlinger,« siger han.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook