Det kan være udtryk for sund fornuft, at to ud af tre danskere finder det sandsynligt, at man kan blive påført skade under en sygehusindlæggelse, mener ekspert.

De er overalt i de danske medier, fejlene i sundhedsvæsnet. Der er historier om dårlig hygiejne på hospitalerne, om resistente MRSA-bakterier og en akuttelefon i nød.

Og de fleste danskere finder det da også sandsynligt, at man kan blive skadet af at være indlagt på et dansk sygehus. 62 procent af danskerne for at være præcis, viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen. Men ifølge Lars Ehlers, sundhedsøkonom og leder af Dansk Center for Forbedringer i Sundhedsvæsnet, kan det være et udtryk for sund fornuft.

»Danskerne er ved at finde ud af, at sygehusvæsnet kan være et farligt sted at være. Generelt er der en stor risiko ved sundhedsvæsnet, som er ved at være så stor og kompleks en maskine, at der sker fejl nogle gange,« siger han og understreger, at undersøgelsen kan være svær at konkludere noget på.

Og at danskerne finder fejlmedicinering og infektioner sandsynlige kan være et udtryk for, at der er kommet mere fokus på utilsigtede hændelser - både i pressen og politisk.

»Det er ret nyt med de utilsigtede hændelser, og efter en stor undersøgelse i USA slog fast, at fejl var den tredje største dødsårsag, så er der også kommet fokus på det herhjemme,« siger Lars Ehlers og fortsætter:

»Og så handler det også om, at man med finanskrisen har skullet finde så store besparelser. Der har man fundet ud af, at fejl koster penge, for så skal patienter for eksempel ligge længere tid i sengen og genbehandles. Derfor snakker vi også mere om det.«

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen (S), er enig i, at der er mere fokus på fejl, og derfor mener han, at det er et udtryk for realisme, at to ud af tre danskere anerkender risikoen ved at være indlagt.

»Mit indtryk er, at vi har et godt sundhedsvæsen med dygtigt personale og en befolkning, der også er engageret i, at sundhedsvæsnet skal være godt. Derfor tænker de over tingene og er realistiske,« siger han.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), mener, at der er større samfundsmæssig opmærksomhed på fejl i sundhedsvæsnet.

»Vi ser ikke alle de gode historier. Vi ser kun de ulykkelige historier og hører, hvor mange der dør på grund af manglende hygiejne. Sundhedsvæsnet har desværre fået et dårligt ry,« siger hun.

I Dansk Sygeplejeråd finder man det dog kritisk, at danskerne måske ligefrem forventer, at der kan ske fejl, når de lader sig indlægge med en skavank.

»Danskerne skal kunne regne med, at de kan blive raske eller blive hjulpet igennem en sygdom, når de er på sygehuset. Derfor mener vi, at der skal laves en national handleplan for patientsikkerhed, så det er tydeligt at se, at der kommer færre utilsigtede hændelser,« siger næstformand Dorte Steenberg.

Men i Danske Regioner er man positiv over, at danskerne finder det sandsynligt, at der sker fejl på landets sygehuse.

»Vi ved, at niveauet af skader på danske sygehuse ikke er højere end på sygehuse i vores nabolande. Derfor ser jeg det som et udtryk for, at danske borgere er velinformerede om de risici, der desværre er forbundet med et komplekst, moderne sundhedsvæsen,« siger formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), og understreger, at borgerne ved at være velinformeret kan hjælpe til med at være opmærksomme på fejl og nedbringe antallet af dem.