En dansker er blevet dræbt i Tanzania.

Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice over for BT.

»Vi kan bekræfte, at en dansker er blevet dræbt i Tanzania. De pårørende er blevet underrettet. Vi har tavshedspligt i personsager, så mere kan jeg ikke side,« lyder det fra den vagthavende.

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev den danske mand skudt under et røveri, hvor også hans afrikanske kone blev ramt af skud. Hun blev dog kun såret.

Drabet skulle være sket for en uge siden, men det er uvist, om det lokale politi har anholdt mistænkte i sagen.