To danske kommuner har købt kul for op mod 200 millioner kroner fra omstridt mineselskab, viser en opgørelse.

København. Varmen fra radiatorerne i flere danske hjem stammer fra kul leveret af det omstridte mineselskab Drummond i Colombia.

Kullet leveres til de to kommunalt ejede kraftvarmeværker Fynsværket og Nordjyllandsværket.

Det viser en opgørelse fra de colombianske myndigheder, skriver DR Nyheder.

Amerikanske Drummond beskyldes blandt andet for at have støttet paramilitære grupper i den nordcolombianske Cesar-region, hvor næsten 60.000 er sendt på flugt.

Samtidig beskylder menneskerettighedsorganisationer selskabet for indirekte at stå bag drab på flere fremstående fagforeningsfolk.

- Drummond opretholder sin kontrol over udvindingen af kul i Colombia og i særdeleshed regionen ved at forfølge og undertrykke dem, som tør sige dem imod.

Det siger Misha Wolsgaard, seniorrådgiver hos udviklingsorganisationen Ibis, til DR Nyheder.

Hun betegner kullet som "blodkul".

Drummond afviser dog anklagerne i en mail til DR Nyheder.

Det svenske energiselskab Vattenfall har stået for leverancen af kul til værkerne de seneste to år, efter at Aalborg og Odense Kommune købte dem af svenskerne.

Ifølge opgørelsen fra de colombianske myndigheder har de danske værker importeret kul for op mod 200 millioner kroner, skriver DR Nyheder.

Kommunerne har dog ikke været klar over, at kullet stammer fra Drummonds colombianske kulminer.

Det overrasker Lasse Olsen. Han er bestyrelsesformand for Nordjyllandsværket og rådmand og repræsenterer Enhedslisten i byrådet i Aalborg Kommune.

- Det kommer meget bag på mig at høre, at størstedelen af det kul, vi har modtaget på Nordjyllandsværket, er kommet fra Drummond.

- Da vi havde et møde den 24. maj forstod jeg, at de ikke havde nogen handel med Drummond, siger han til til DR Nyheder.

Vattenfall undrer sig over, at kommunerne ikke har været klar over, hvor kullet kommer fra.

Colombia har været ramt af borgerkrig i over 50 år. Krigen har kostet over 220.000 mennesker livet og tvunget seks millioner på flugt.

Den brød ud, da den venstreorienterede guerillabevægelse Farc i 1964 stillede krav om jordreformer og social retfærdighed.

I august 2016 bekendtgjorde den colombianske regering og Farc, at de var blevet enige om en fredsaftale.

Men mod al forventning blev aftalen forkastet ved en folkeafstemning med et spinkelt flertal imod.

/ritzau/