Universiteternes sundhedsvidenskabelige fakulteter og Danske Regioner vil samle arvemassen fra en lang række danske patienter, som kan bruges til forskning i sygdom og medicin. En database med oplysninger om patienters fulde dna stiller store krav til sikkerheden, lyder det fra professor fra Rigshospitalet.
Kortlægningen af den totale arvemasse fra en lang række danske patienter skal være en del af et stort DNA-register, som både universiteter og hospitaler skal kunne søge om adgang til. På sigt skal firmaer, der udvikler medicin, mod betaling også have mulighed for at få adgang til databasen.
Det skriver Politiken.
Bag planen om et DNA-register står de sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt Danske Regioner.
Danske Regioner siger til Politiken, at man »meget bevidst om, at en central database med oplysninger om en lang række patienters fulde dna stiller store krav til sikkerhed«, og det er professor Finn Cilius, som er leder af afdelingen for genomisk medicin på Rigshospitalet, enig i.
»Intet er mere afgørende end patienternes selvbestemmelse. I virkeligheden bør genomdata altid forblive patienternes ejendom. Det er efter min vurdering også meget væsentligt, at dette projekt får en direkte tilknytning til hospitalerne,« siger han til Politiken.
Med kortlægningen af genomet hos patienter inden for forskellige sygdomsgrupper håber man at blive klogere på, hvilke typer medicin der hjælper på hvilke sygdomme. Det samme praktiseres allerede i dag i en vis udstrækning i forbindelse med cancerbehandling, skriver Politiken.
