Det er ulovligt, når danske medier registrerer oplysninger om personer uden at anmelde det til datatilsynet. Kun 80 ud af 1.000 medier har anmeldt deres informationsdatabaser.

Næsten samtlige danske medier har samlet personoplysninger i redaktionelle informationsdatabaser, som indeholder interne kildelister, databaser med upublicerede artikler samt journalisternes egne researcharkiver til brug for arbejdet. Men det er de færreste, der gør det på lovlig vis, skriver Politiken.

Kun 80 ud af cirka 1.000 danske medier har anmeldt deres redaktionelle informationsdatabaser til Datatilsynet, som loven kræver, viser en opgørelse på Datatilsynets hjemmeside.

Persondataloven skal beskytte privatlivet, når firmaer behandler personoplysninger.

Loven om massemediers informationsdatabaser er fra 1994 og undtager medier for persondataloven af hensyn til ytringsfriheden.

»Hvis medier har uanmeldte redaktionelle databaser, vil en stor del af deres personoplysninger være ulovlige, fordi de ikke har borgernes samtykke. Og det er en potentiel bombe under medierne, fordi de kan blive mødt af krav fra registrerede borgere om at få udleveret, berigtiget eller slettet oplysningerne. Det er ganske alvorligt«, siger professor i medieret Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet.

Det drejer sig blandt andet om, Metroxpress, Aller Media, 7 af 8 TV 2-regioner, Søndagsavisen og Radio24syv, der har undladt at anmelde deres redaktionelle databaser.

Michael Bruun Andersen er leder af journalistuddannelsen ved Roskilde Universitet, og han kalder det »lettere chokerende« og »meget problematisk«, at mange medier ikke er opmærksomme på reglerne.

»Medierne ser ud til at have skabt et kæmpe problem for sig selv. De kan få store administrative kvaler, hvis det vælter ind med anmodninger fra borgere. Mere principielt kan det bringe fortroligheden mellem kilder og medier i fare,« siger han til Politiken.