»Jeg havde regnet med, at videoen ville ramme omkring en million visninger. Men ikke noget i den her stil.«
50-årige Lars Andersen har travlt for tiden. Meget travlt. For tre dage siden lagde han en video på YouTube, hvor man ser ham udføre svære, næsten umulige skud med bue og pil så Robin Hood og Legolas fra Ringenes Herre blegner i sammenligning. Siden er den blevet set næsten 16 millioner gange. Og udlandet har kimet ham ned med tilbud om at medvirke i film og reklamer.
»Det er helt vildt sjovt. Der har været nogle meget overvældende reaktioner, som har været helt fantastiske. Og det bliver nok en del voldsommere nu her, for videoen rammer en landsdækkende, amerikansk tv-kanal et par gange i løbet af i dag. Både i noget morgen-tv og noget andet senere,« siger Lars Andersen til bt.dk.
Til daglig arbejder han som kunstmaler, forfatter og pædagog. For ti år siden begyndte hans interessse for bueskydning sideløbende at blomstre. Siden er han blevet dobbelt verdensmester i hurtigskydning, og han kan affyre ti pile på 4.9 sekunder.
Filmens bueskydning er ikke korrekt
Interessen for buen og pilen opstod, da han spillede rollespil i Hareskoven med nogle af sine venner, hvor han spillede rollen som soldat i en Middelalder-inspireret hær.
»Der begyndte jeg at skyde med bue. Jeg blev bedre og bedre, og da jeg opdagede, at der var en konkurrence i hurtigskydning med rigtige buer, tænkte jeg, at 'det kan jeg da gøre endnu hurtigere end dem'. Ikke fordi, jeg havde øvet mig i at skyde hurtigt, men fordi det var smart,« griner Lars Andersen over telefonen mellem aftaler med amerikanske medier om at sende videomateriale til dem.
Efter interessen for bueskydning sprang ud i fuldt flor, begyndte han også at interessere sig for det historiske aspekt af bueskydning.
For den bueskydning som de fleste kender fra filmens verden, er nemlig langt fra historisk korrekt. Og langt fra den mest effektive.
»Det, jeg lærte ude i skoven, og det, man ser på tv, er helt forskelligt fra hinanden. Engang, efter jeg havde lagt en video på nettet, blev jeg ringet op af en fra Iran, der sagde, at jeg skød persisk 1300-tals bueskydning,« siger Lars Andersen og fortsætter:
»Så man kan sige, at jeg har lært noget, der er gammelt. Det, man opfatter som bueskydning i dag, det er ikke forkert. Det er bare ikke det, man gjorde i gamle dage.«
Brød igennem lydmuren
Det var først som 40-årig, Lars Andersen tog buen og pilen op. I første omgang var det fordi, det var sjovt. Det var spændende pludselig at kunne udføre tricks, som han ikke før havde troet mulige. Det endda på trods af, at han ikke havde meget træning eller erfaring med bueskydning
»Det var også lidt en 'aha-oplevelse', at det kunne lade sig gøre at løbe igennem skoven og ramme en bold, der trillede forbi den anden vej,« siger han.
For seks år siden begyndte han at tage bueskydningen mere alvorlig. Han øvede i flere timer stort set hver eneste dag. For to og et halvt år siden mærkede han udbyttet af den intensive træning.
»Der 'brækkede' jeg igennem. Alt blev pludselig automatisk. Jeg gik fra, at det var helt vildt svært og med en masse teknikker, til at jeg pludselig kunne gøre det hele uden at tænke over det. Så var det lige meget, om jeg stod oprejst eller hang med hovedet nedad. Det gør faktisk ingen forskel,« forklarer Lars Andersen.
Han ved ikke, hvad der præcist var skyld i den pludselige udvikling. Han ved bare, at han ikke længere behøver at tænke over, hvad han gør.
»Fra den ene dag til anden brød jeg så at sige igennem lydmuren. Og jeg tror egentligt, jeg er den første bueskytte i mange hundrede år, der har trænet nok til at nå det punkt, hvor man ikke længere behøver at tænke over det. Man kigger bare på målet, skyder en pil, rammer. Og skyder den næste pil. Jeg tænker ikke længere over det. Jeg gør det bare,« siger han.
Gjorde det umulige
Siden er hans evner som bueskytte kun vokset. For nogle år siden forlød det ifølge Lars Andersen, at det var umuligt at skyde tre pile af sted på under halvandet sekund.
»Det brød jeg forbi for to år siden. Dengang var det en anerkendt sandhed, at man ikke kunne gøre det. Det kan man nu. Der er mange ting, man siger ikke kan lade sig gøre, som sagtens kan lade sig gøre,« siger Lars Andersen.
Der er dog især et skud, der har krævet særlig træning. Et skud, som han også var i tvivl om, hvorvidt skulle med i videoen eller ej.
På et tidspunkt affyrer en af Lars Andersens venner i videoen i pil med retning mod ham. Lars Andersen skyder derefter pilen væk med sin egen og splitter pilen i to.
»Det har vi trænet i helt vildt lang tid. I cirka otte år. Og vi har trænet det med gummipile, før vi prøvede med en rigtig pil. Men vi var i tvivl om, hvorvidt det skulle med i videoen, for vi var lidt bange for, om folk kunne finde på at kaste sig ud i at forsøge det selv. For det er ikke noget, man skal lege med. Det er otte års træning, der ligger bag det skud. Det kræver en enorm erfaring og sikkerhed,« siger Lars Andersen.
Selv er han ikke kommet til skade med pilene. Han har haft nogle forstrukne fingre og en skulder, der er revet lidt af led. Ellers intet.
'Vanvittige tilbud fra udlandet'
Der er dog stadig nogle skud, han drømmer om at lære at udføre. De drømme er dog foreløbig sat på pause, efter han lagde videoen på YouTube.
Interessen for ham er eksploderet. Både indland og udland har henvendt sig til ham for hans evner med bue og pil. Den næste opgave bliver derfor at gennemgå alle de tilbud, der er fulgt i kølvandet på interessen.
»Det har været helt vanvittige kontakter og tilbud, der er kommet ind af døren,« siger Lars Andersen.
Han har blandt andet fået store tilbud fra sportsfirmaer over hele verden, fra internationale firmaer, sportssponsorer, fra filmselskaber og reklamebureau.
»De største tilbud er nogen, hvor man lige skal holde tungen lige i munden. Der er for eksempel en prisvindende tv-instruktør, der gerne vil lave en tv-udsendelse om mig,« siger Lars Andersen, der dog ikke vil løfte sløret for meget for, hvem der har vist interesse og er kommet med tilbud til ham:
»For jeg ved endnu ikke, hvad det ender med,« siger han og tilføjer:
»Så lige nu tager jeg mig bare nogle dage, hvor jeg bare trækker vejret, forsøger at klappe hesten 22 gange og overvejer, hvad dælen det er, der egentligt sker omkring mig.«
