Danske kvinder føder færre og færre børn

Sidste år blev der født 57.916 børn i Danmark. Det er det laveste fødselstal i flere år, og forskere opfordrer derfor nu til handling mod barnløshed.

Mens der i 2008 blev født 65.038 børn, blev der i 2012 kun født 57.916 børn. Det betyder, at danskerne i gennemsnit får 1,7 barn per familie, og det er ganske simpelt for lidt til at opretholde befolkningens aktuelle størrelse, skriver Politiken onsdag.

På baggrund af de netop offentliggjorte tal opfordrer forskere fra Rigshospitalet i København i en kronik i onsdagens Politiken politikerne til handling.

»Mange venter for længe med at få børn, og stadig flere har brug for fertilitetsbehandling. Der er behov for at beskytte befolkningens frugtbarhed med viden, forebyggelse, forskning og behandling inden for det område, der nu har karakter af en folkesygdom,« skriver Søren Ziebe, klinikchef ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anders Juul, professor og klinikchef ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, samt forskeren Katrine Bay.

De ønsker, at Folketinget etablerer en arbejdsgruppe bestående af fagfolk, politikere og patienter, som kan arbejde med problemstillingen.

Yderligere foreslår overlæge, dr.med. Jørgen Grinsted fra den private fertilitetsklinik Trianglen, at det bliver tilladt for kvinder at få frosset æg ned i længere tid end de nuværende fem år:

»Det ville gøre kvinderne mere ligestillet med mændene. Jeg mener, at kvinder bør have mulighed for at have æggene frosset ned, til man er 46 år, som er det sidste år, man kan få fertilitetsbehandling i Danmark.«

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08