Flyvevåbnets afvisningsberedskab blev tirsdag kaldt i aktion, da et russisk fly nærmede sig det danske luftrum over Østersøen.

To danske F-16-fly måtte dermed lave en såkaldt »suverænitetshåndhævelse«, fortæller kommunikationschef i Værnsfælles Forsvarskommando - det tidligere Flyvertaktisk Kommando, Kathrine B. Vase, som kalder manøvren en standardafvisning uden nogen form for dramatik.

»Hvis et fly er i internationalt luftrum i en radius af dansk luftrum, er det helt standard, at man sender fly på vingerne for at se, hvad det er for noget,« siger hun.

Det russiske fly blev opfanget på en radar, hvorefter de danske F-16-fly kontrollerede de, at flyet ikke krænkede dansk luftrum.

Kommunikationschefen har ikke ydereligere detaljer om hvilket fly, der var tale om, men understreger, at det aldrig befandt sig i dansk luftrum.

BNB