Mindre end hvert femte barn ammes fuldt i de seks måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Amningen opgives ofte, fordi den gør ondt på mødrene.

Hun var 19, og han var nyfødt, da Albert for otte år siden blev lagt til sin mors bryst og begyndte at amme. Amningen var fuldkommen uproblematisk, og Arianne Nørhave ammede sin søn fuldt ud, til han var fire måneder, som Sundhedsstyrelsens anbefaling dengang lød. Det skriver Berlingske.

»Jeg besluttede mig bare for, at jeg var god til at være mor, og der var masser af mælk, så jeg ammede bare,« fortæller Arianne Nørhave, 27-årig jordemoderstuderende og mor til fire børn i alderen fra otte og ned til et år.

Hendes forestilling om, at amning er den rene barneleg, har hun siden sluppet. Ikke kun fordi jordemoderuddannelsen har givet hende ny indsigt, men også fordi hun selv blev heftigt udfordret, da hendes i dag treårige Olga kom til verden.

For mens amningen forløb fint med hendes første og andet barn, fik Olga trøske – en slags svamp <saxo:ch value="226 128 147"/> i munden. Muligvis fordi Arianne Nørhave havde fået penicillin kort før fødslen. Svampen bredte sig til hendes bryst, og hun fik en smertefuld brystbetændelse med tilstoppede mælkekanaler og feber til følge.

»Jeg troede ikke, det kunne ske for mig. Mine brystvorter var gået helt i stykker. Jeg græd hver gang. Hun gylpede, og det, der kom op, var helt rødt af blod. Det var en rigtig dårlig start,« fortæller Arianne Nørhave fra Brønderslev.

I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen, at nyfødte udelukkende får brystmælk i de første seks levemåneder. Alligevel bliver mindre end hvert femte barn herhjemme, 17 procent, ammet fuldt ud så længe. Det viser tal fra Børnedatabasen, et register som Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og KL står bag, skriver KLs magasin, Momentum.

»Fordelene ved at amme fuldt ud i seks måneder er, at barnet får præcis den ernæringssammensætning, som er optimal for det,« fortæller sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen Annette Poulsen.

Amning har beskyttende effekt på udviklingen af nogle allergiske og inflammatoriske sygdomme, ligesom det menes at forebygge fedme. Så selv om anbefalingen stammer fra verdenssundhedsorganisationen WHO og giver særligt god mening i ulande, hvor modermælkserstatningerne måske ikke blandes i rette forhold, og vandet kan være beskidt, har anbefalingerne også været gældende herhjemme siden 2002.

Næsten alle begynder at amme efter fødslen. Men 30 procent af børnene ammes højst i to uger. Når kvinderne opgiver, skyldes det ofte, at det som i Arianne Nørhaves tilfælde gør ondt, og det kommer bag på dem, fortæller ammerådgiver på 11. år for foreningen Forældre og Fødsel Mette Høstrup Petersen.

»Man skal selvfølgelig ikke rende rundt med store sår og revner. Men mange kvinder tænker på fødslen som noget, der gør ondt, og når de så har overstået den, kan de ikke forestille sig, at det i starten kan gøre ondt at amme,« siger hun til Berlingske.

Mange børn tager også appetitspring, hvor de får brug for mere mælk og derfor skal ammes hyppigere.

»Så bliver børnene urolige og sover måske dårligt om natten. Kvinden bliver usikker på, om hun har mælk nok. Så siger både vennerne og sundhedsplejersken, at man da godt kan begynde med lidt mos, når børnene er tre-fire måneder gamle,« siger ammerådgiveren.

Amningen var vigtig for Arianne Nørhave, men hun turde ikke tage penicillin mod brystbetændelsen af frygt for at forværre trøsken. Hun malkede ud hver anden time for at blive betændelsen kvit, og datteren blev ammet i alle seks måneder.

Annette Poulsen er ikke bekymret over de mange korte ammeforløb, og det skal den enkelte kvinde heller ikke være. Hun anbefaler, at man arbejder med udfordringen i kommunernes sundhedspleje og i familien og påpeger også, at de første fire måneder er de vigtigste.

»Er mor interesseret i at amme, men har vanskeligheder, så støt hende i at amme fortsat. Er hun ikke interesseret, så støt hende i at lade være, for vi har gode erstatningsprodukter, og det kan blive en rigtig ubehagelig oplevelse for både mor og barn, hvis hun skal amme på trods af, at det gør ondt. Det er der ingen grund til i vores del af verden. Der er også kvinder, der skal tilbage til arbejdsmarkedet efter et halvt år, mens far for eksempel tager resten af orloven. Så skal barnet jo vænnes fra i tide,« siger Annette Poulsen.