200 huse og bunker af våben og smykker

De første danske kongers skjulte magtcentrum er gravet frem af mulden i Nordtyskland. Arkæologer har helt uhørt fundet omkring 200 huse og bunker af våben, smykker og redskaber.

Af Videnskab.dk

Danske arkæologer mener, at de har fundet resterne af den sagnomspundne vikingeby Sliasthorp ved Schlei-fjorden i Nordtyskland.

Ifølge gamle skrifter fra 800-tallet fungerede byen som de første skandinaviske kongers magtcentrum. Men historikere har været i tvivl, om Sliasthorp overhovedet eksisterede. Den tvivl vakler nu, efterhånden som arkæologerne fra Aarhus Universitet gør det ene forbløffende fund i mulden efter det andet, ifølge Videnskab.dk.

Se billederne af de enestående fund på Videnskab.dk: Sagnomspunden vikingeby fundet

- Det her er meget stort. Overalt, hvor vi graver, finder vi huse – vi regner med, at der er omkring 200. Og de huse, vi har udgravet, var propfyldt med fund: perler, smykker, glasskår, økser, nøgler og pilespidser, siger adjunkt i Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet Andres Dobat, der opdagede byen.

- Fundene understøtter vores fortolkning af, at byen tilhørte vikinge-eliten og havde betydning som et militærstrategisk centrum. Både Danevirke og Hedeby – der er to af verdens største fortidsminder fra vikingetiden – kunne styres fra det her sted.

Læs også på Videnskab.dk: Sex-glade hippie-aber er menneskets frække kusine


De første skriftlige kilder til Danmarkshistorien – de frankiske rigsannaler fra 804 – fortæller, at Sliasthorp spillede en vigtig rolle i vikingetiden.

Den aggressive vikingekonge Godfred valgte nemlig at gøre byen til et militært magtcentrum ved grænsen af det tidlige Danske rige. Han ankom i begyndelsen af 800-tallet til den – på det tidspunkt – lille bebyggelse med sin hær og oprustede den til en militærstrategisk nøglelokalitet.

Læs også på Videnskab.dk: Aberne gav os hiv


Stedet var nemlig placeret strategisk klogt:

•Det lange fæstningsværk Dannevirke lå kun få hundrede meter sydpå. Så var der brug for troppeforstærkninger ved grænsen til det karolingiske rige i Tyskland, kunne de hurtigt træde til fra Sliasthorp.

•Byens mange grubehuse kunne lægge tag til krigerne i Kong Godfreds følge. Så kongen kunne slå hårdt igen, hvis Jylland blev angrebet af Karl den Store (742/747-814), der sad på magten i det, vi nu kender som Tyskland. Han stod i spidsen for en supermagt, som lige havde underlagt sig og tvangskristnet hele Nordtyskland, og som potentielt også kunne indtage Jylland.

•Med sin placering inde i fjorden Schlei, kunne vikingeskibe nemt transportere mandskab, våben og mad til og fra byen.


Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan har champignoner sex?

Porno slukker en del af kvindens hjerne

Sådan bliver kvinder tilfredse med deres sexliv