Dansk storspion tæt på afsløring

Offentlig kendt mand fundet i hidtil ukendte, hemmeligstemplede dokumenter, som for nylig sensationelt er dukket op.

En offentlig kendt dansk mand står efter alt at dømme bag det mest alvorlige tilfælde at landsskadelig virksomhed og spionage mod Danmark i nyere tid.

Det viser hidtil ukendte, hemmeligstemplede dokumenter, som for nylig sensationelt er fundet af koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet.

Papirerne knytter den pågældende til flere opsigtsvækkende operationer for det berygtede østtyske ministerium for statssikkerhed, Stasi, som stod bag omfattende spionage mod blandt andet Danmark under den kolde krig.
 
LÆS OGSÅ: Nyrup-regeringen sagde ja til at slette Sohn-arkiver

- Jeg er ikke jurist, så jeg ved ikke, hvor vi ligger i forhold til straffeloven, men jeg ved, hvad der chokerer mig, og det gør de her oplysninger. Vi kender mange sager med danske fodfolksspioner, der har indsamlet oplysninger, men den her sag er i en helt anden liga. Det, han har gjort, er grimt og har påvirket det danske samfund i negativ retning. Det gør dybt indtryk på mig. Der er ingen tvivl om, at det er den værste spionsag i Danmark, siger lektor og ph.d. Thomas Wegener Friis.

Den ansete koldkrigsforsker kender den formodede storspions præcise identitet, men vil af juridiske hensyn endnu ikke løfte sløret for hverken navnet eller de operationer, de hidtil ukendte dokumenter knytter ham til.

Overfor B.T. afslører han dog, at der er tale om en nulevende mand, som er kendt i offentligheden.

Trods omfattende granskninger af Stasis nu delvist offentlige arkiver over flere år er den opsigtsvækkende spionsag aldrig tidligere opdaget af hverken forskere, journalister eller de danske myndigheder.

En målrettet søgning afslører således ikke et eneste spor efter danskeren i Stasis enorme arkiv med efterretningsdokumenter fra det tidligere DDR.

Alligevel var det netop her, Thomas Wegener Friis for nylig fandt de overraskende og afgørende spor.

- Det var et svineheld. Stasi var et bureaukrati, der producerede store mængder papir, som blev sendt rundt i systemet. Hvis en agent havde en relation til en interessant person, kunne der blive placeret dokumenter om agenten i den persons sagsmappe. Eller i en mappe om en bestemt begivenhed, han havde medvirket til. Derefter var de umulige at finde igen, hvis man ikke vidste, at de var der. Man kan ikke søge på dem. Det er sådan nogle dokumenter, jeg er faldet over ved et rent tilfælde, siger Thomas Wegener Friis.

Dokumenterne beviser ifølge den anerkendte koldkrigsforsker, at den formodede storspions egen sagsmappe blev destrueret ved murens fald, da Stasi-ansatte forsøgte at skjule identiteten på de vigtigste spioner i udlandet.

Selvom sagsmappen således aldrig har været tilgængelig for offentligheden, vurderer Thomas Wegener Friis, at de danske myndigheder uden de store problemer for længst kunne have afsløret den formodede spion.

- Ud fra det materiale, jeg har fundet i Stasi-arkiverne kan jeg sige med sikkerhed, at amerikanerne har oplysninger om den her mand. Og det er min overbevisning, at Danmark kunne have fået de oplysninger, hvis bare vi havde bedt om dem, siger Thomas Wegener Friis.

Dokumenterne fra Stasi-arkivet i Berlin viser således, at den hidtil ukendte dansker er omtalt i et omfattende materiale, som den amerikanske efterretningstjeneste CIA under stor mystik kom i besiddelse af i begyndelsen af 90’erne. Der er tale om en række mikrofilm, der rummer kodenavne og sande identiteter på stort set samtlige personer, der var var tilknyttet Stasis udenrigsspionage kort før murens fald.

Amerikanerne har siden delt ud af oplysningerne fra det såkaldte Rosenholz-arkiv til sine allierede. Mens eksempelvis Sverige har fået mellem 500 og 900 navne på potentielle spioner og landsforrædere har Danmark imidlertid kun fået omkring en snes.
 
LÆS OGSÅ: Koldkrigsforskere advarer mod PETs makulering

Ifølge Thomas Wegener Friis og flere andre forskere fordi myndighederne ganske ikke har været tilstrækkeligt interesseret i et opgør med fortiden. En påstand, der i nogen grad støttes af de politikere, der sad ved magten i perioden.

- Alt, hvad jeg ser, tyder på, at myndighederne kunne have fået de her oplysninger for 15 år siden. Det havde vi som land været bedre tjent med, for så havde sagen ikke været forældet juridisk, som den nok er i dag, siger Thomas Wegener Friis.

Hos PET vil ingen i dag svare på, hvad der konkret er gjort for at indhente navne på danske Stasi-spioner hos amerikanerne.

Læs også: