Der er grænser for, hvad man må ytre sig om, hvis man vil vende plader på spillestedet Bolsjefabrikken
Det erfarede debattør, journalist og litteraturredaktør på Weekendavisen, Søren K. Villemoes, i slutningen af sidste uge. Søren K. Villemoes skulle sammen med reggae-kollektivet Firehouse have været DJ på det brugerdrevne spillested i denne uge, men Bolsjefabrikkens bookinggruppe anmodede per mail om, at han holdt sig væk.
»Vi føler ikke, at Søren K. Villemoes’ værdigrundlag, som udtrykt gennem hans virke som offentlig debattør og journalist, stemmer overens med vores,« skrev bookinggruppen til Firehouse.
Repræsentanter for Bolsjefabrikken, der i en pressemeddelelse underskriver sig som den interimistiske pressegruppe, trækker nu det udsagn tilbage, idet de »er blevet opmærksomme på, at det er en uheldig formulering, da Bolsjefabrikkens værdigrundlag ikke er en entydig størrelse, men udvikler sig gennem løbende diskussioner i hverdagen og på fællesmøderne.«
I stedet henviser de nu til, at det blandt andet er Søren K. Villemoes' ytringer om ytringsfriheden, der er årsag til, at bookinggruppen ikke mener, at han hører til på spillestedet.
»Som medunderskriver af kronikken »Til forsvar for ytringsfriheden«, der blev bragt i Berlingske Tidende i 2010, gør Søren Villemoes sig til talsmand for et kompromisløst synspunkt, hvor ytringsfriheden altid kommer i første række, lige meget hvem man krænker og hvordan. De synspunkter er Søren Villemoes, i henhold til ytringsfriheden, i sin gode ret til at have, men ytringsfriheden foregår ikke i et vakuum og ord kan have konsekvenser,« lyder det i pressemeddelelsen.
»Til forsvar for ytringsfriheden« er et manifest, som udover Søren K. Villemoes er underskrevet af blandt andre Jacob Mchangama, Frederik Stjernfelt og Klaus Rothstein. Manifestet blev publiceret i Berlingske kort tid efter, at tegneren Kurt Westergaard blev overfaldet i sit hjem.
I pressemeddelelsen fremhæver den interimistiske pressegruppe også, at Søren K. Villemoes »ofte har gjort grin med den såkaldte »krænkelseskultur«, eksempelvis i sin artikel »Krænkelsens år« i Weekendavisen, der havde en nedladende vinkling omkring blandt andre »krænkelsesaktivister« i Holland, der protesterede imod den traditionelle brug af blackface i portrætteringen af Julemandens hjælper Zwarte Piet. Den implicitte latterliggørelse af aktivisternes legitime protester står i stærk kontrast til den måde, vi ønsker at omgås hinanden på Bolsjefabrikken.«
Sagens midtpunkt – Søren K. Villemoes – finder Bolsjefabrikkens argumentation bizar.
»De henviser til en artikel fra Weekendavisen, som jeg har skrevet sammen med en kollega, hvor vi gennemgår en række sager, der viser, at der er en tendens til, at folk kræver censur på baggrund af krænkelser. Hvorfor må man ikke skrive det? Det er åbenbart krænkende i sig selv. Og så kommer det meget bag på mig, at det åbenbart er i strid med Bolsjefabrikkens værdigrundlag at gå ind for ytringsfrihed. I mine øjne er det noget vrøvl, og jeg synes, at det er meget problematisk, at man kan blive udelukket på det grundlag,« siger Søren K. Villemoes.
Bolsjefabrikken har tidligere modtaget økonomisk støtte fra Københavns Kommune – blandt andet en særbevilling til et lydanlæg. Bolsjefabrikken modtager dog ikke driftstilskud fra Københavns Kommune, men lejer sine lokaler af kommunen på fordelagtige vilkår.
»Det er helt ude i skoven, at Bolsjefabrikken afviser en person på grund af vedkommendes politiske holdninger. Hvis man tror på tolerancen, skal man jo også være tolerant over for folk, der har en anden holdning end en selv. Det lever Bolsjefabrikken tydeligvis ikke op til. Jeg er ikke interesseret i at forsøge at finde på sanktioner mod Bolsjefabrikken, men jeg vil gerne opfordre til, at man tager en diskussion om tolerance – eller manglen på samme,« siger kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), der dog mener, at situationen ville være en anden, hvis det var ekstremister eller fundamentalister, der blev afvist.
Intermezzoet mellem Bolsjefabrikken og Søren K. Villemoes har udløst en heftig debat på Facebook, som blandt andet forfatter og underviser på Forfatterskolen Asta Olivia Nordenhof tændte godt op under med følgende opdatering:
»lol hvad laver i med jeres støtteerklæringer til søren k villemoes? de borgerlige ejer hele verden, undtagen skønheden og festen og fremtiden, vi bestiller næsten ikke andet end at leve med deres aggressioner, lad os da lukke dem ude fra alt hvad vi kan.«
Opdateringen er blevet »liket« af en række personligheder fra kulturlivet, mens andre er gået i rette med Asta Olivia Nordenhof.
»Sagen om Bolsjefabrikken og Søren K. Villemoes er blevet for venstrefløjen, hvad sagen om Grimhøjmoskeen var for højrefløjen: Nu står det pinagtigt klart, hvem der faktisk går ind for frisind og ytringsfrihed, og hvem der er hyklere,« skrev forfatter Niels Lyngsø på Facebook, hvor han blev bakket op af kollegaen Peter Øvig Knudsen med følgende ord:
»For et kvart århundrede siden oplevede Søren K. Villemoes som dreng, at han selv og hans far, Lars Villemoes, en af landets bedste dybdeborende journalister, blev angrebet i deres hjem af voldsglade antifascister, som ikke brød sig om Lars’ journalistik. Antifascisterne er åbenbart ikke blevet klogere siden, og deres foragt for demokratiske rettigheder kan da snildt sammenlignes med de militante islamisters. Nå, jeg bliver så arrig, så jeg hellere må holde min kæft ...«
Asta Olivia Nordenhof forsvarede blandt andet sin opdatering med følgende ord på Facebook:
»Jeg opfatter ikke de borgerlige, og dem der er glade for tingenes nuværende orden som mine samtalepartnere, men som undertrykkere, der splitter folks liv ad. Villemoes har igen og igen vist sig som den borgerlige ordens vogter. Skal jeg synes, at det har han da lov til at være? Det synes jeg ikke, han har.«
På Forfatterskolen finder rektor Jeppe Brixvold det uproblematisk, at en af skolens faste undervisere, Asta Olivia Nordenhof, mener, at man skal holde borgerlige ude fra »alt hvad vi kan«.
»Jeg går ud fra, at hun henvender sig til sine venner, når hun skriver en opdatering,« siger Jeppe Brixvold, som ikke kan se, at jobbet som underviser på Forfatterskolen skulle være uforeneligt med et ønske om at holde borgerligt stemte mennesker »ude fra alt hvad vi kan«:
»Hvis mennesker udtaler sig på deres Facebook-side – hvad enten de er ansat på Forfatterskolen, undervisere på universitetet, journalister eller gymnasielærere – skal man så hver gang stille deres forskellige overordnede til ansvar for det, de udtaler. Vi er flere forskellige mennesker på Forfatterskolen, der har forskellige meninger, men jeg vil da bestemt mene, at alle har ret til at udtale sig på egne vegne.«
Det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål til Bolsjefabrikkens interimistiske pressegruppe.
