AFGHANISTAN: En dansk soldat er onsdag blevet hårdt såret af skud under en patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Det oplyser Hærens Operative Kommando. Onsdag formiddag blev soldaten ramt af skud under en patrulje til fods øst for byen Gereshk.
Soldaten modtog straks førstehjælp af sine kammerater og blev fløjet med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.
Den hårdt sårede soldat kommer fra ingeniørdetachementet, som er udsendt fra Ingeniørregimentet i Skive.
De nærmeste pårørende er underrettet, oplyser HOK.
BNB



