Dansk soldat dræbt i Afghanistan

En dansk soldat blev tirsdag dræbt i Afghanistan, og fem soldater blev såret, deraf den ene alvorligt.

Danske soldater i Helmandprovinsen i Afghanistan blev tirsdag to gange udsat for angreb med improviseret sprængladning. En dansk soldat blev dræbt, og i alt fem andre blev såret ved de to episoder.

Det oplyser Hærens Operative Kommando.

Tirsdag kort efter klokken 12 lokal tid blev en Piranha-mandskabsvogn ramt af en improviseret sprængladning i nærheden af patruljebase Bridzar, der ligger cirka seks kilometer nordøst for Gereskh.

De pårørende er underrettet.

Ved eksplosionen blev en dansk soldat dræbt og to såret. De kommer alle fra C-kompagniet, der tilhører Gardehusarregimentet i Slagelse.

Den faldne soldat blev dræbt på stedet.

De to sårede fik førstehjælp af deres kammerater og blev derefter transporteret i helikopter til felthospitalet i Camp Bastion. De er begge lettere såret og uden for livsfare, og de har selv ringet hjem og underrettet deres pårørende.

Fire timer senere blev yderligere tre danske soldater såret af en improviseret sprængladning under de fortsatte operationer i området omkring patruljebase Bridzar.

Soldaterne fik straks førstehjælp fra deres kammerater og blev derefter evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de kom under lægebehandling.

Den ene soldat er hårdt såret, og han tilhører Gardehusarregimentet i Slagelse. De pårørende er underrettet.

De to andre er lettere såret og tilhører henholdsvis Trænregimentet i Aalborg og Ingeniørregimentet i Skive. De har selv ringet hjem og underrettet deres pårørende.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: