Millionærsønnen og ejendomsspekulanten Rasmus Tholstrup har flere børn, som han ikke ser. Samtidig har hans ekskone på sin flugt til USA efterladt en teenagedatter i Danmark
De største tabere i familiedramaet mellem Tholstrup-klanen
og popstjernen Peaches er efter alt at dømme blevet de mindste spillere -
nemlig børnene.
Ikke bare blev Grammy-vinderen Peaches’ og Rasmus Tholstrups
fælles datter fra den ene dag til den anden meldt ud af sin folkeskole i
Nordsjælland og revet op ved rødderne i sin trygge hverdag i Danmark.
Hun blev også tvunget til at gå under jorden sammen med sin
mor i et helt nyt land.
Sådan lever den i dag 9-årige pige, der uforskyldt kom i
klemme i en grim skilsmisse mellem sine forældre.
Ifølge Rasmus
Tholstrup har der tidligere været spor fra datteren på Facebook, men nu er kontakten
til hendes danske veninder angiveligt også blevet afbrudt. Et af de sidste
livstegn er fra efteråret 2010, hvor den 9-årige pige skriver på sin
Facebook-profil, at hun er ked af det.
LÆS OGSÅ:Dansk popstjerne i skilsmisse-drama: Stukket af med millionformue og Tholstrup-arving
Men selv om Rasmus Tholstrup savner sin datter, har han dog
ingen ret til at se hende, heller ikke selv om hun var i Danmark. Efter flere
retssager mistede han nemlig forældremyndigheden over datteren, og han end ikke
ret til samkvem med hende.
- Jeg havde en periode, hvor jeg var lidt fraværende på
grund af et hussalg. Og det mente dommeren var nok til, at jeg ikke kunne få
forældremyndighed, forklarer Rasmus Tholstrup om den hårde dom, som dog ikke
kan huske de præcise detaljer i.
LÆS OGSÅ:Derfor stak popstjernen af: Svindlede for millioner
Den 9-årige datter er dog ikke det eneste barn, han ikke
ser. Rasmus Tholstrup har fra et tidligere forhold to mexicanske sønner, som
han af uvisse årsager valgte at indlogere hos venner af Tholstrup-familien i
stedet for selv at tage sig af dem, da de to drenge kom til Danmark.
Også Peaches har valgt at anbringe en teenage-datter hos en
veninde i Danmark. Da popstjernen forlod Danmark for et år siden, efterlod hun
sig en 17-årig datter fra et tidligere ægteskab.
Teenagedatterens far omkom dog i en ulykke for få år siden,
og den 17-årige pige har dermed i et år levet uden hverken mor eller far.



