Nanna Øland Fabricius, måske bedre kendt under sit kunstnernavn 'Oh Land', er gravid. Det bekræftede den 30-årige sangerinde tidligere i dag på Instagram, da hun lagde dette billede op på sin profil:

Oh Land er i øjeblikket aktuel i talent programmet 'Voice Junior', som sendes på TV2, hvor hun, sammen med Wafande og Joey Moe, er coach for programmets håbefulde deltagere. Derudover har danske tv-seere også kunne opleve sangerinden i programmet 'Toppen af poppen', hvor hun har fortolket andre danske kunstneres værker.

Privat danner Nanna Øland par med den ti år ældre billedkunstner Eske Kath, som hun blev gift med i New York i 2013.

Inden hun bogstaveligt talt blev noget ved musikken, har Nanna Øland både gået på den kongelige danske og svenske balletskole. En rygskade satte dog en stopper for balletkarrieren, og herefter tog musikken over.

I 2009 skrev hun under på en pladekontrakt med amerikanske Epic Records, og hun har efterfølgende arbejdet sammen med superstjernen Pharrel Williams,  optrådt hos talkshowlegenden David Letterman, og spillet overfor Mads Mikkelsen i den danske westernfilm 'The Salvation'.