Ifølge forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik kan Grønland blive verdens 10. største eksportør af uran. Sampension beholder sine aktier, så længe det er etisk forsvarligt.

Den danske pensionskasse Sampension – hvor 80-90 procent af kunderne er HK Stat og HK Kommunal – har købt aktier i Greenland Minerals and Energy, som planlægger et af de mest kontroversielle mineprojekter i Grønland.

Det drejer sig om Kvanefjeld ved Narsaq, hvor et australsk ejet selskab ønsker at anlægge en mine for uran og sjældne jordarter, skriver Weekendavisen.

Pressechef Jens Nüchel oplyser, at Sampension køber aktier i puljer, så det kan være »mere eller mindre tilfældigt«, hvilke aktier selskabet – som forvalter en formue på 190 milliarder kr. – investerer i.

Men Sampension har høje etiske standarder, siger Nüchel. Sampension har ansat et internationalt selskab med speciale i etik og investeringer til at holde øje med, om etikken er i orden i de virksomheder, hvor pensionsmilliarderne investeres.

- Kan minedriften ske på en forsvarlig måde, og det kan man håbe på i Grønland, hvor der er politisk ordnede forhold, så er det selvfølgelig spændende. Men erfaringer fra andre steder i verden gør jo, at man er nødt til at holde ekstra øje med, hvad der foregår. Er det ikke etisk forsvarligt, bliver det uden Sampension, siger Jens Nüchel til Weekendavisen.

I pensionsselskabets etiske retningslinjer står der, at selskabet ikke må investere i våben, men der er ikke forbud mod at investere i uran, siger han.

Om minen med sjældne jordarter og uran bliver til noget kan blive afgjort i løbet af foråret, hvor de grønlandske politikere skal drøfte, om det nuværende forbud mod uran-udvinding skal ophæves.

Oppositionspartiet Siumut kæmper for at få afskaffet nu-tolerancen over for uran. Også Demokraterne – den ene halvdel af regeringskoalitionen i Grønland – mener, at Grønland skal tillade uranminer. 2013 er valgår i Grønland, så uran kan sagtens blive et hedt emne i valgkampen.

Greenland Minerals and Energy, som ejer koncessionen i Kvanefjeld, har gennem fem år lobbyet for at få fjernet nul-tolerancen over for uran, så selskabet kan udnytte verdens måske største forekomst af sjældne jordarter, som bruges i alt fra vindmøller, mobiltelefoner og computere. Kina har i dag næsten monopol på at udvinde sjældne jordarter.

Ifølge projektleder Shaun Bunn, Greenland Minerals and Energy, er salg af uran afgørende for den økonomiske rentabilitet i Kvanefjeld-minen – selvom selskabet ellers i årevis har argumenteret for, at man først og fremmest går efter de sjældne jordarter.

Men fordi prisen på sjældne jordarter svinger som en yoyo op og ned, er den stabile indtægt fra uran vigtig for Kvanefjeld-minens økonomi.

- Prisen på uran er mere stabil, og salget er baseret på langtidskontrakter. Derfor er uran med til at give økonomisk stabilitet i Kvanefjeld-minen, sagde Shaun Bunn, da han forleden talte på en konference arrangeret af Dansk Industri og Grønlands Arbejdsgiverforening om mineindustrien i Grønland.

I marts eller april skal Landstinget drøfte det kontroversielle uran-spørgsmål. Beslutter de grønlandske politikere sig for at sige ja til uran, skal afgørelsen konfirmeres i København af Folketinget, da Danmark stadig styrer udenrigspolitikken i Grønland. Danmark har underskrevet flere internationale traktater om ikke-spredning af uran.

Cindy Vestergaard, forsker i forsvars- og sikkerhedspolitik i DIIS, siger, at Grønland kan blive verdens 10. største eksportør af uran. Måske større.

- Der er stort set ingen international kontrol med, hvor uran havner. Derfor skal Grønland og Danmark selv etablere et kontrolorgan for at sikre, at det her uran ikke bliver brugt til atomvåben i stedet for til atomkraftværker. Canada, der er nummer to i verden på uran, følger hvert eneste kilo fra Canada og frem til bestemmelsesstedet.

- Man skal være klar over, at der er et stort sort marked for uran og derfor en risiko for, at uran fra Grønland havner hos slyngelstater. Og de kriminelle er tit et godt stykke foran regeringerne, siger Cindy Vestergaard.

BNB