Jeg har ikke mere at give, og jeg har ikke noget til gode, fortalte den danske jazzbassist Hugo Rasmussen, kort inden han søndag sov ind i en alder af 74 år.

Omgivet af sine nærmeste sov Hugo Ramsussen ind på Diakonissestiftelsen Hospice på Frederiksberg. Det begyndte med prostatakræft, men spredte sig hurtigt så meget, at der ikke var mere at stille op.

Hugo Rasmussen trådte ind på musikscenen helt tilbage i 1957, hvor han indledte et bredt favnende musikalsk virke. Blandt de faste musikalske partnere talte Niels Hausgaard, New Jungle Orchestra og folkesangeren Cornelis Vreeswijk.

Men det var især, da Hugo Rasmussen begyndte at vise sit kontrabasspil, store smil og lange skæg frem i flere børne- og underholdningsprogrammer, at jazzbassisten blev kendt i den brede offentlighed.

Pianisten Carsten Dahl havde et tæt venskab med Hugo Rasmussen. Han var med, da jazzbassisten for tre uger siden blev indlagt. I den forbindelse havde de to en følelsesladet samtale, hvor Hugo Rasmussen uden omsvøb fortalte Carsten Dahl, at han havde nået enden:

»Jeg vil ikke mere. Jeg har ikke mere at give, og jeg har ikke noget til gode. Bare sådan. Afklaret var han,« siger Carsten Dahl til BT.

Carsten Dahl betegner Hugo Rasmussen som en slags 'dansk jazzfar' for musikalske opkomlinge. 'Nærmest en far', lyder det fra pianisten, der blandt mange andre har delt scene med en anden jazz-virtuos, Thomas Blachman.

»Hugo lærte os om moral, indhold, dedikation og musikkens historie. Og om kærlighed. Han var kittet i værket og en sol, der strålede overalt. Han fik os alle til at yde bedre og smukkere,« siger Carsten Dahl, der især vil savne Hugo Rasmussens væsen, kærlighed og humor.

»Det var så nemt at være menneske sammen med ham,« siger Carsten Dahl.