Jacob Holdt foran nogle af sine »amerikanske billeder«, der blev udstillet på Aros.
Jacob Holdt foran nogle af sine »amerikanske billeder«, der blev udstillet på Aros. Foto: Axel Schütt

Forfatteren Jacob Holdt var det store hit i 1970erne, da han turnerede landet rundt og viste lysbilleder og udgav bogen »Amerikanske Billeder«. Hans budskab var en kærlighedserklæring til mennesker i USA, som han gennemrejste, men hans budskab var samtidig en stærk social og politisk anklage mod det Amerika, der undertrykte de fattige, sorte og andre minoritetsgrupper.

Ifølge Weekendavisen viser det sig nu, at Holdt pyntede på sin beskrivelse og opfandt scener, som han ikke selv havde oplevet. En blogger ved navn Martin Kasler har gennemgået hans oprindelige bog og fundet flere mærkværdigheder, hvor beskrivelsen ikke kan passe og hvor Holdt modsiger sig selv.

Kasler har ifølge Weeendavisen bl.a. fundet frem til, at Holdt i sin beretning om sine oplevelser i indianerreservatet Wounded Knee i 1973 modsiger sig selv, når han på Facebook skriver, at han »for weeks were laying in cold trenches shooting at the FBI« (i ugevis lå i kolde grøfter og skød på FBI) og på sin hjemmeside skriver: »one of the Indian leaders keeps me away from the actual struggle« (en af de indianske ledere holder mig væk fra de egentlige kampe).

Dronning Margrethe

Faktum er, ifølge Kasler, at »den sidste skududveksling mellem Wounded Knee-besætterne og de amerikanske myndigheder fandt sted fredag den 27. april. Altså to dage før Jacob Holdt overhovedet satte fod på Pine Ridge!«  I Weekendavisen går Jacob Holdt åbent til bekendelse og siger, at han har pyntet på historien for at gøre den mere dramatisk.

Krimiforfatter Elsebeth Egholm

Da Martin Kasler havde undersøgt Holdts bog og skrev en kronik til Information, hvor Jacob Holdt ofte har skrevet artikler, fik Kasler den retur. Information ville ikke trykke den, men nu har Weekendavisen selv opsøgt Holdt, som altså indrømmer falskneriet.

I en kommentar i Weekendavisen skriver avisens fungerende litteraturredaktør Bo Bjørnvig: »Jacob Holdt er en højst mærkværdig person: Ven med alle mulige og umulige - som den moderne Jesus-figur, han er, der vil forsone alle her i verden og bringe det bedste frem i dem, så de fattige oprejses og de rige og magtfulde bliver ansvarlige. Ikke for ingenting er han præstesøn. Hans KGB-fører i Danmark blev hans bedste ven - et venskab som han holder fast i, selv om han blev rasende over at opdage, at Sovjetunionen udnyttede hans amerikanske billeder til propaganda mod det USA, han trods alt elsker, og især mod præsident Carters kamp for menneskerettigheder (…) Men hvis det kommer frem, at Holdt - som den mytoman han også er - har mere end pyntet på sine historier, må der gøres plads til ham i mausolæet for digtende reportere. Hvor han kan gøre Jan Stage med flere selskab.«

Hvad Bo Bjørnvig refererer til med sin henvisning til KGB er, at KGB mente, at Holdt kunne udnyttes til kritik af USA. KGB-officeren Nikolaj Petrovitj Gribin fik til opgave at rekruttere Holdt og de to mødtes (ifølge Holdt) en gang i sommeren 1976. Efterfølgende blev Holdt registreret som agent hos KGB med kodenavnet PRIST, og den afhpppede KGB-agent Oleg Gordijevskij betegnede ham senere som en »førsteklasses indflydelsesagent«.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Prøv gratis i 30 dage