Se live-video fra Kastrup Lufthavn i bunden af artiklen (via BT på Facebook).

Tirsdag aften landede Danmarks OL-atleter i Kastrup Luffthavn. De fik en varm velkomst af familie, venner og klubkammerater, da de fik dansk jord under fødderne. BT var der selvfølgelig også.

Hele Danmark har fulgt nationens atleter, mens strabadserne har stået på i Rio, og rigtig mange OL-atleter har hentet flotte resultater hjem til Danmark.

Faktisk landede vi på en flot femteplads i medaljehøsten beregnet på indbyggertal.

BT fulgte med i den hjertevarme velkomst i Kastrup Lufthavn tirsdag aften, hvor de hjemvendte så deres familie og venner efter flere uger i Rio.

Blandt dem var medaljevinderne i badminton, Viktor Axelsen, Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen. Og hvem glemmer den strålende svømmer, Pernille Blume? Hun er også landet i Kastrup til et glædeligt gensyn med sin mor, der måtte se sin datter svømme OL-guldet hjem på TV.

Også nogle af de danske håndbold-gulddrenge var med på flyet, nemlig den store debutantoverraskelse, Morten Olsen, venstreføljen Casper Mortensen og træner Gudmundur Gudmundsson.

Kajakkvinden Emma Aastrand var også blandt Rio-deltagerne, der satte fødderne på dansk jord tirsdag aften med sin sølvmedalje.

BT var ude og hilse en stor portion af atleterne velkommen hjem, og vi ville vise resten af Danmark, hvordan det foregik i vores livesending på Facebook.

Se livevideo herunder via BT på Facebook: