Skoleelever opfører sig værre end nogen sinde før. Mangel på respekt og mangel på fællesskabsfølelse ødelægger de danske folkeskoler. Den grænseløse adfærd stammer fra forældrene, mener skoleleder.
En elev råber ’din dumme kælling, det gider jeg sgu ikke’ til lærerinden, inden han rager alle tingene ned fra sit bord og går. Det er det, som skoleleder Finn Øland kalder grænseløs adfærd.
Adfærden kommer ikke fra fremmede, forklarer Finn Øland, der i 30 år har været skoleleder, hvoraf de sidste 14 år har været på Nivå Skole. Forældrenes egoistiske opførsel smitter af på børnene, og det er lige nu et af folkeskolens største problemer.
Læs også:
De seneste år er begrebet 'curlingforældre' blevet defineret om de forældre, som på overbeskyttende vis baner vejen for deres børn, så de kommer i første række. Det kan resultere i selvoptagede børn, som lever efter princippet ’mig først’. Det er netop dette problem, som folkeskolen lider under i øjeblikket, mener 68-årige Finn Øland, som onsdag havde sin sidste arbejdsdag som skoleleder på Nivå skole, inden han torsdag går på pension.
Den respektløse adfærd går ud over undervisningen og i værste tilfælde flytter forældrene deres børn til privatskoler. Det er 'et voldsomt stort problem', mener Finn Øland:
»Hvis lærerne skal bruge 80 procent af deres energi på at få elever ned fra gardinerne, kan jeg egentlig godt forstå, at forældre flytter deres børn til andre skoler. Men det er simpelthen en udvikling, vi er nødt til at gøre noget ved. Alle sammen.«
Læs også:
Bekymrende udvikling
Gruppen af forældre og børn, som ikke vil samarbejde med skolen, har nok altid eksisteret, men den har aldrig været større, fortæller skoleleder Finn Øland. Det har store konsekvenser for undervisningen, som konstant bliver afbrudt.
Han er overbevist om, at forældrenes opdragelse af børnene og forældrenes opførsel over for skolen spiller en stor rolle. Det handler for eksempel om de forældre, som ikke længere bare afleverer deres børn ved skolen, men som skal hele vejen med ind i køleskabet og sørge for at madpakken ligger hvor den skal, sørge for at jakken bliver hængt det rigtige sted og at de ikke bliver skubbet på vejen, alt imens de selvfølgelig har båret tasken hele vejen.
Læs også:
»Pludselig kommer denne overbeskyttende rolle hele vejen med ind i klasselokalet, hvor den bliver hængende i luften. Og det giver altså børnene en følelse af, at de kan gøre, hvad der passer dem, for de er de vigtigste i verden,« siger Finn Øland.
Hvis lærere kontakter forældre omkring en elev, bliver de ofte mødt med ’Det er fordi, I ikke tackler mit barn ordentligt’, eller ’Det kan ikke være vores problem, det må være jeres problem’. Der er en generel tendens til, at det meste er skolens skyld, og det smitter af på børnene, forklarer Finn Øland.
Forleden modtog han et brev fra en mor til en af skolens elever. Det var også sendt i flere eksemplarer til forskellige medarbejdere på skolen. Hendes dreng var kommet hjem med et sår på knæet efter at være blevet skubbet under en leg i skolegården.
Læs også:
Moderen krævede i brevet en redegørelse for, hvad skolen havde tænkt sig at ændre, for at det ikke ville gentage sig.
»Det er ikke unormalt, at vi modtager den slags henvendelser. Jeg ser det som en bekymrende og uhensigtsmæssig udvikling. Pludselig er syv medarbejdere involveret i en mindre hudafskrabning,« siger Finn Øland og fortsætter:
»Der er ikke noget, der må gøre ondt på børnene i dag i overført betydning. Børn må ikke have for meget besvær, så står forældrene klar til at gribe ind og klage over forholdene, som straks skal ændres.«
Noget må gøres
Den perfekte løsning har skolelederen svært ved at portrættere, men han er helt sikker på, at problemet må italesættes.
»Man kan ikke sige, at det udelukkende er forældrenes skyld, de er jo et produkt af den udvikling, de er i. Men det er en udvikling, som går i den forkerte retning. Og en udvikling som vi alle har et ansvar for at få vendt,« siger Finn Øland.
Med alle mener han, at både børn, forældre og skoler skal samarbejde, for at udviklingen kan vendes. Og der skal snart ske noget.
»Ellers går det da helt galt på et tidspunkt. Så bliver det sådan, at det er de børn hvis forældre, der ikke har råd til at flytte dem (til privatskole red.), der bliver i folkeskolen.«
Finn Øland oplever allerede nu, at nogle forældre flytter deres børn til privatskoler, fordi der er så meget uro i klasserne, at det går ud over undervisningen.
»Folkeskolerne kan ikke gøre det her alene. Både de mere og mindre ressourcestærke forældre er nødt til at tale sammen. Vi må alle sammen arbejde for at få den bedst mulige folkeskole for alle. Ikke kun for ens eget barn,« siger Finn Øland.
