En af de seks kuratorer bag den nye Danmarkskanon kritiserer den

Knap et års arbejde, 2.425 indsendte forslag og 2,2 mio. kroner var, hvad det krævede at samle en liste med de ti mest afgørende værdier for Danmark og det danske samfund. Der er bare ét problem: Listen er ikke særlig dansk.

Sådan lyder meldingen fra en af de seks kuratorer, som selv har været med til at sammensætte listen, professor og formand for Dansk Sprognævn Jørn Lund.

»Der er ikke ret mange af de værdier på listen, jeg synes er danske. Jeg tror heller ikke, at Bertel Haarder synes, det her er en særlig danskhedskanon,« siger han og uddyber:

»Kombinationen af værdierne er dansk, men hver for sig synes jeg ikke, at værdierne er særlige for os. Den danske kultur er ikke kun dansk. Der findes slet ikke nogen kultur, der kun begår sig på sine egne værdier.«

Værdier i samfundet

Idéen om at lave en Danmarkskanon blev præsenteret af den forhenværende kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) den 25. december sidste år.

Ifølge Bertel Haarder skulle kanonen gøre danskerne bevidste om de værdier, som samfundet er bygget op omkring, og hjælpe integrationen på vej ved at give tilflyttere faste udgangspunkter i den danske kultur. Knap et halvt år efter Bertel Haarder tog initiativ til Danmarks-kanonen, inviterede han den 6. juni i år danskerne til at komme med deres forslag til, hvad der var de ti mest grundlæggende, danske kendetegn. På baggrund af de 2.425 svar, der blev indsendt, formulerede seks særligt udvalgte kuratorer så tyve bud på danskhedens byggesten, som danskerne herefter kunne stemme på.

Rammer ved siden af

Spørger man en af kuratorerne, har danskerne altså valgt forkert.

»Jeg synes, at værdien ’Kort magtdistance’, der ikke kom med, er dansk. Jeg kan ikke tænke på et land, hvor det er så let at få politikere, topchefer og endda kongehuset i tale. Det er ret unikt. Der er heller ikke korruption i Danmark, og det er også ret sjældent efterhånden – men det er også kendetegnet ved Norge og Sverige,« siger Jørn Lund, som i øvrigt påpeger, at han trods alt sagtens kan se formålet med Danmarkskanonen.

»Den skal bruges til at tale om væsentlige ting, for jeg synes, vi har brug for at tale om andet, end hvad der er sket i skolen eller på arbejdet i dag. Og når man ser på hele det maskineri, der er blevet sat i værk, og de flere end 2.400 forslag, vi har modtaget, så synes jeg faktisk, at de 2,2 mio. kr., som vi har brugt, er en lav pris.«