Det var både koldt og mørkt, da en gruppe på 30-40 mennesker en tidlig oktobermorgen sidste år havde taget opstilling på en parkeringsplads i det sydlige Hadsten i Østjylland.
Bevæbnede med indkøbsvogne og tilbudsaviser stod de lokale indbyggere på spring til at indvie det seneste skud på stammen i den østjyske stationsbys handelsliv: En spritny Rema 1000.
Den lokale avis, Favrskov Avisen, var til stede for at dække indvielsen, hvor der blev klippet snore, og hvor hele 40 medarbejdere stod klar til at servicere de mange kunder, der slog vejen forbi discountmarkedet. Og det var en tilfreds butiksejer, der gjorde status sidst på eftermiddagen samme dag:
»Det gik over al forventning«, lød det fra Claus Bonde Pedersen til Favrskov Avisen.
I løbet af de kommende år vil lokale ugeblade og aviser få rig lejlighed til at dække lignende begivenheder. Rema 1000 blæser i Børsen fredag til angreb på det danske discountmarked med beskeden om, at man vil åbne yderligere 130 butikker landet over. Allerede tilbage i oktober lød der en tilsvarende besked fra tilbage
Og knap havde discountglade danskere nået at fordøje den melding under morgenkaffen fredag, før landets største discountkæde, Netto, udsendte en pressemeddelelse, hvor man ligeledes varslede en "offensiv ekspansion" i 2016.
Netto har i skrivende stund 461 butikker landet over og vil i det kommende år udvide med 25 nye og samtidig renovere og udvide i den eksisterende portefølje.
SE KORTET: SÅ TÆT LIGGER DE DANSKE DISCOUNTBUTIKKER
Med sin planlagte offensiv vil Rema 1000 nå tæt på 400 butikker i Danmark, og så er der Fakta, der aktuelt har 432 butikker landet over. Til sammen vil de tre største aktører alene have i omegnen af 1.300 butikker spredt over hele landet i løbet af kort tid.
Historisk hård konkurrence
»Det er en historisk hård kamp,« siger Henning Bahr, administrerende direktør hos Retail Institute Scandinavia, der følger detailhandlen tæt og indgående herhjemme.
Allerede tilbage i november udarbejdede instituttet en prognose for dagligvarebutikkerne, og her forudså man, at der i 2025 vil være 1.750 discountkæder i Danmark. Faktisk hedder de slet ikke »discountkæder« i prognosen. Her har man i stedet bevævnt dem »lavpris supermarkeder«, og alene den benævnelse er en af forklaringerne på discountkædernes sejrsgang, siger Henning Bahr.
»Det er de færreste af dem, der opererer med et klassisk lavprisformat. De fleste af discountkæderne er blevet så stærke i friskvare-kategorier som frugt, grønt og kød, at mange forbrugere ikke længere skelner mellem dem og de øvrige supermarkeder,« siger Henning Bahr og tilføjer:
»Vi lever i en tid med forbrugere, der er blevet kvalitetsbevidste, og der er lidt en modtrend mod lavprisformatet.«
Så hvem skal dø?
Hård konkurrence har det med at afføde vindere, og er der vindere, ja så er der også tabere. Af samme grund synes det indlysende, at nogle af de mange aktører i den danske detailhandel må lade livet. Prognosen fra Retail Institute Scandinavia spår først og fremmest, at landets nærbutikker og mindre købmænd bliver de første, der kan holde ophørsudsalg.
I 2005 var der 1.045 nærbutikker spredt over hele landet - i 2025 forventer man, at der er 140 tilbage. Den samme tendens - omend i mindre drastisk skala - gør sig gældende for små supermarkeder som eksempelvis Dagli' Brugsen. I 2005 var der 614 små supermarkeder landet over, i 2025 forventer man, at der er 325 tilbage.
Det er dog ikke langtfra givet, at de bliver de eneste. I øjeblikket er der seks store aktører på discountmarkedet i Danmark. Netto, Rema 1000, Fakta, Lidl, Aldi og Kiwi.
Mens Netto, Rema 1000, Lidl og Kiwi har været i offensiven, har det været lidt sværere for særligt Fakta og Aldi, der de seneste år har været hårdt ramt af den skærpede konkurrence.
»Aldi taber mange penge, og vi ved også, at Fakta har tabt rigtig mange penge og har lukket butikker rundt omkring,« siger Henning Bahr.
Hos Kiwi har der ligeledes været problemer med at tjene penge på det danske marked, omend det kan tilskrives betydelige omkostninger i forbindelse med etableringen af en række nye butikker. Selskabet bag, Dagrofa, meddelte da også tilbage i starten af oktober sidste år, at man havde i sinde at tage konkurrencen op.
Også tyske Aldi, der ellers ynder at gå under radaren og operere i det stille, har satset betydelige midler i et forsøg på at vække de hensygnende forretninger i Danmark til live.
»De var jo den allerførste spiller herhjemme, men de er nok også de eneste, der er blevet nede i det her klassiske lavprisformat. Nu er de stille og roligt begyndt at introducere nye koncepter, og der er mange penge til Danmark for at prøve og modernisere nogle af de her gamle butikker og gøre dem større og mere brugervenlige. Afhængig af hvordan det går, kunne man forestille sig, at de vil brede det resten af deres butikker,« fortæller Henning Bahr.
Med andre ord er der altså ikke lige udsigt til, at nogen af kæderne kaster håndklædet i ringen med det samme.
»Man kunne da godt stille spørgsmålet, om vi skal have alle de her kæder i 2025, men der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at give op, men det er usandsynligt, at de allesammen kan komme til at jtene penge,« vurderer Henning Bahr.
Genklang hos de dyre kæder
Bevægelsen hos discountmarkederne bliver fulgt nøje hos traditionelt dyrere kæder som Føtex, Bilka og SuperBrugsen. Allerede da Føtex for år tilbage lancerede sin budget-linje stod det klart, at man var på strandhugst hos de konkurrerende discountmarkeder. Hos Bilka markedsfører man i øjeblikket sin prisgaranti på basisvarer, mens Coops kampagne fra i fjor - deres madmanifest - var et forsøg på at flytte danskernes væk fra discounthylderne og hen til varer i eksempelvis Kvickly og SuperBrugsen, hvor »pris og kvalitet er højere,« som Coop selv udtrykte det sidste år.
»Hurdlen for dem alle sammen er, at hvis de alle sammen skal tjene flere penge, så skal kagen vokse. Vi ved, at vi herhjemme bruger lidt færre penge på mad sammenlignet med andre lande, så udfordringen bliver at få os - forbrugerne - til at bruge flere penge på mad,« siger Henning Bahr.
Og netop forbrugerne kan givetvis forvente at blive de store vindere i discountkrigen, vurderer direktøren hos Retail Institute Scandinavia.
»Forbrugerne vil blive vinderne de kommende år. Vi vil få et fintmasket butiksnet, og der vil blive kortere og kortere til det nærmeste discountsupermarked. Det er meget svært at se forbrugerne som tabere.«