NATO frygter, at indkøb af nye kampfly vil koste yderligere nedskæringer i det øvrige forsvar, som i forvejen er ved at blive irrelevant som samarbejdspartner for andre NATO-lande, lyder det fra den netop afgåede chef for NATOs militærkomité, general Knud Bartels.
Danmarks anseelse som et kernemedlem af NATO og dansk forsvars relevans som samarbejdspartner for andre NATO-lande er truet. Og Danmarks position i NATO vil komme under pres på NATOs topmøde i Warszawa næste år, hvis ikke Danmark kan fremlægge en plan for at sende mærkbare bidrag til NATOs udrykningsstyrker.
Sådan lyder den utvetydige advarsel fra Danmarks hidtil højest placerede general i NATO, Knud Bartels, der også er tidligere forsvarschef i Danmark. Kort inden sin nylige afgang som chef for NATOs militærkomité sendte Knud Bartels sine advarsler om Danmarks militære situation og position i NATO til forsvarsminister Carl Holst (V).
I det to sider lange brev, som Berlingske har modtaget via en aktindsigt, konstaterer Knud Bartels, at det indeværende forsvarsforlig, som har skåret 15 procent af forsvarets budget, er blevet overhalet af Ruslands aggression, og han advarer om, at store huller i forsvaret begrænser dansk forsvars muligheder for at samarbejde med og relevans for andre NATO-lande.
Ifølge Knud Bartels er Danmarks NATO-partnere bekymrede for, at det forestående danske køb af nye kampfly for et tocifret milliardbeløb vil udløse nye nedskæringer på det øvrige forsvar. Nye kampfly skal betales over det gældende forsvarsbudget, men flykøbet er ikke skrevet ind i forsvarets indkøbsbudget, påpeger Knud Bartels. Den oplysning bekræftes over for Berlingske af en kilde, som dog tilføjer, at der forventes at blive plads til flykøbet, når det til sin tid skal betales.
Knud Bartels, der skrev brevet til forsvarsministeren mens han var den højest rangerende officer i NATO, vil ikke udtale sig om sit brev. Men når han i brevet efterlyser danske strategiske beslutninger, er det særligt situationen i Østersøen og de baltiske lande, han kan have tænkt på. Rusland vil fra Kaliningrad-enklaven kunne beherske både søvejen og luftvejene til de baltiske lande – og hvordan skal NATO så i en krisesituation kunne forstærke de baltiske lande? Dansk forsvar skal ikke kun indrettes til at sende soldater til internationale missioner, men skal fremover også kunne levere til et kollektivt forsvar, der atter er blevet brug for. Men Danmark mangler at beslutte, hvad forsvaret skal kunne levere og med hvilket varsel.
Forsvarschef Peter Bartram erklærer sig i et skriftligt svar delvist enig med general Bartels.
»De udfordringer, som brevet fra Bartels beskriver, er ikke nye for mig. Jeg iværksatte for et års tid siden et analysearbejde med mine chefer. Det står klart, at vi har en vis bredde, men fortsat mangler dybde, der kan komme til udtryk som mindre udholdenhed end ønsket. Derfor har større robusthed og redundans min bevågenhed og prioritet. Men også muligheden for at gøre forsvaret bredere er undersøgt, om end det ikke står i første række,« skriver forsvarschefen i en mail. Peter Bartram tilføjer, at det er vigtigt for ham, at danske styrker har relevante kapaciteter både med hensyn til kendte operationer som Irak og Afghanistan og med hensyn til fremtidige operationer.
Forsvarsminister Carl Holst (V), der i sommerens løb har været under pres både grundet lukningen af Irak-kommissionen og debatten om eftervederlag, forholder sig ikke konkret til spørgsmålet om nye ressourcer, eller om investeringen i nye kampfly kan medføre reduktion i andre dele af forsvaret.
Han understreger dog, at forsvarets »økonomiske ramme er fastlagt i forsvarsforliget, der løber til og med 2017.«
»Jeg lytter med stor interesse til alle synspunkter, men det hører altså retfærdigvis med til det samlede billede, at Forsvaret gennem de seneste mange år har gennemført og også i de kommende år gennemfører en lang række materielinvesteringer – i gennemsnit materielinvesteringer for cirka 3 milliarder kroner årligt, ligesom der anvendes knap 3 milliarder kroner årligt på drift og vedligehold af materiellet. Disse materielinvesteringer bidrager til den generelle modernisering af Forsvaret og ruster Danmark til både den nuværende og fremtidige forventede sikkerhedspolitiske situation«, skriver Carl Holst i en mail.
Opbakning fra DF og K
Både Dansk Folkeparti og de Konservative bakker op om Knud Bartels i sagen og ser et behov for flere midler til forsvaret allerede på den kommende finanslov.
»Vi har en idé om, at Danmark skal være et sikkert og trygt land med et godt forsvar, men det er vi ikke, fordi vores forsvar er flosset. Der er ikke brugt nok penge på det i lang tid, og vi har skåret kapaciteter bort, som ikke burde være skåret bort,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).
De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov (K), lægger sig på samme linje:
»Dette understreger bare, at der er behov for, at vi foretager nogle store investeringer i de kommende år, og det er alle tre værn, som har kæmpestore huller. Søværnet mangler skibe og ubåde, flyvevåbnet mangler overvågningskapacitet, jagerfly og luftværn, mens hæren mangler kampvogne, lastbiler og artilleri. Det er svært at sige, hvor vi mangler mest,« siger han.
Forsvarsforliget er en bred aftale, der også omfatter Socialdemokraterne. Forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) ser ikke umiddelbart noget behov for at øge budgetterne:
»Jeg synes ikke, vi har nogen grund til at bøje nakken, fordi vi bruger 1,2 procent af BNP på forsvaret. Jeg er så enig i, at vi ikke kan det hele, og dér må vi prioritere. Derfor glæder jeg mig til at se et udspil fra den nye forsvarsminister, hvor jeg tror, vi kommer til at diskutere det her tæt og grundigt.«
