Vi sviner langt mere end vi tror, og nu skal vi til at tage os sammen, siger Gitte Seeberg fra Verdensnaturfonden efter rapport, der afslører Danmark som storforurener.

Udledningen af Co2 er den største enkeltstående forurener på kloden, og Danmark ligger på en pinlig tredjeplads over de lande, der udleder mest.
Kun oliestaterne De Forenede Arabiske Emirater og Qataar er større svin end Danmark.

Det er den pinlige konklusion på Verdensnaturfondens nye rapport om klodens tilstand.

- Det er pinligt for os, og nu bliver vi nødt til at tage os sammen. Ikke bare Danmark, men hele verden, hvis ikke kloden skal bukke under, siger Gitte Seeberg, der er Generalsekretær for Verdensnaturfonden i Danmark.

Hvis andre lande i verden sprøjtede ligeså meget kuldioxid (Co2) ud i atmosfærensom  følge rapporten forbruger Danmark mere end fire jordkloders energi.

- Vi bruger alt for meget kul og olie, vi kører for meget i for dårlige biler og satser alt for lidt på vedvarende energi-kilder, siger Gitte Seeberg, der mener regeringen skal satse langt mere på at understøtte erhvervslivets forskning i alternative energikilder på alle fronter.

- Vindmøller og vindenergi har været rigtig godt for Danmark,og her har vi været nummer et i mange år. selvom vi desværre er gået noget i stå. Men vi skal satse bredt på forskning i vedvarende energi, for måske er det helt andre og ukendte energikilder, der er fremherskende om 15-20 år.

Selvom det er regeringen der har sat turbo under olie og kulforbruget, og samtidig skruet kraftigt ned for udviklingen af vedvarende energi, vil Gitte Seeberg ikke give regeringen mere end en løftet pegefinger.

- Det er godt, at regeringens klimakommisionen nu har anbefalet, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i 2050. Det er også nødvendigt, hvis kloden skal have en chance, siger Seeeberg, der også nævner Danmarks forbrug af kød som en energi-krævende faktor, der placerer os i den økologiske skammekrog.

Danskerne er nemlig direkte ansvarlige for, at der ryddes regnskov i et alarmerende tempo i foreksempel Argentina og Brasilien.

- Afskovningen af de vigtige regnskove skyldes i høj grad, at de bliver ryddet for at dyrke soya. Det bruges i stor udstrækning som svinefoder. Også  i Danmark. Så der er altså en direkte sammenhæng mellem verdens miljøproblemer og vores forbrug af svinekød. 

Ud over at vi skal se os om efter foder, der er produceret bæredygtigt mener Gitte Seeberg, at vi i fremtiden skal være mere bevidste om vores kødforbrug.

- Jeg er ikke vegetar og spiser også selv kød, så det er ikke fordi, jeg er hellig. Men vi behøver ikke spise så meget okse- og svinekød, som vi gør i dag. Og så er det måske også vigtigt, at vi er klar over, at for eksempel kyllingekød og særligt fisk slet ikke belaster miljøet så meget som svine- og oksekød, siger Gitte Seeberg til bt.dk