Danmark er verdens mindst korrupte land

Danmark topper igen listen over verdens mindst korrupte lande. Bestikkelse er stort set ukendt, konstaterer en ekspert, men der er plads til forbedringer, lyder det fra Transparency International.

Danmark er verdens mindst korrupte land. Det konkluderer organisationen Transparency International i sit nyeste indeks for korruptionsniveauet verden over.

Med 90 point ud af 100 deler Danmark førstepladsen med Finland og New Zealand, mens Sverige og Norge begge er i top 10 sammen med lande som Singapore, Schweiz og Canada.

USA og Storbritannien indtager henholdsvis 19. og 17. pladsen, mens det står noget værre til med korruptionen i den offentlige sektor i Italien og Grækenland. De to sydeuropæiske lande opfattes begge som mere korrupte end afrikanske lande som Ghana og Rwanda. Bunden skrabes af Afghanistan, Nordkorea og Somalia, der alle får otte ud af 100 point og derfor udråbes til de mest korrupte lande i verden.

Danmarks topplacering er ikke ny. Siden 1995, hvor Transparency International begyndte at lave opgørelser over korruptionen på verdensplan, har Danmark konsekvent ligget i top, og årets resultat kommer da heller ikke bag på professor Lars Bo Langsted fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

- Vi har en lang kultur for at være fuldstændig ukorrupte i den klassiske forstand, altså at man betaler penge under bordet, siger han.

Lars Bo Langsted ser ikke de store trusler mod den tillidskultur, der præger det danske samfund. Snarere tværtimod.

- De senere år har der været mere fokus på det, man kan kalde småkorruption, for eksempel teaterbilletter til offentligt ansatte og politifolk, der får gratis kaffe i 7-Eleven. Flere offentlige myndigheder har også fået regler for, hvordan man håndterer gaver, så man kan sige, at vi ikke kommer sovende til førstepladsen, siger professoren.

Topplaceringen er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er plads til forbedringer, understreger formanden for Transparency International Danmark, Poul Riiskjær Mogensen, som peger på manglende beskyttelse af de såkaldte whistleblowere - det vil sige personer, der fortæller om uregelmæssigheder i en myndighed eller en virksomhed - som et af de største problemer herhjemme.

- Der ligger efterhånden talrige henstillinger fra internationale organisationer om at skabe bedre forhold for whistleblowere i Danmark. Det går kun langsomt fremad, både i den offentlige og i den private sektor, siger Poul Riiskjær Mogensen, der mener, at vigtigheden af whistleblowere ikke kan undervurderes.

- Al erfaring viser, at større korruptionssager kun kommer frem, hvis en intern kilde informerer om det. Det kræver intern viden at afsløre aktiviteter, der foregår i det skjulte, og man kan ikke dele den viden uden at bryde en loyalitets- eller tavshedspligt. Dermed udsætter man sig for en fare, hvis man agerer som whistleblower, siger han.

Transparency International mener også, at de danske regler for privat partistøtte trænger til en grundig overhaling.

- Hvis man ønsker et oplyst vælgerkorps, bør man offentliggøre, hvordan partierne får finansieret deres valgkamp. I dag kan man give op til 20.000 kroner anonymt, og betaler man mere, behøver man ikke fortælle, hvor meget man giver. Det er ikke rimeligt, siger Poul Riiskjær Mogensen.