På trods af meldingerne om tabt dansk konkurrenceevne og et højt skattetryk, så er Danmarks stadig at finde blandt verdens rigeste lande.

Det går ikke så skidt i Danmark, som nogle eksperter og politikere giver udtryk for.

På trods af debatten om vores konkurrenceevne, det høje skattetryk og den store offentlige sektor i Danmark, så viser OECDs tal, at vi stadig er blandt de rigeste lande i verden.

Ifølge den seneste analyse fra OECD er Danmark det 10. rigeste land i verden målt på bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger.

- I den økonomiske debat fremstår det ellers ofte som om, at vi suser ned ad velstandslisterne. Men kigger man på udviklingen fra midten af 1970erne og frem, så ligger vi meget stabilt, siger Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), til Politiken.

Luxembourg topper listen, mens Norge indtager andenpladsen. På de næste pladsen, inden vi kommer til Danmark på 10. pladsen, ligger Schweiz, USA, Holland, Irland, Østrig, Australien og Sverige.