Fremskrivninger peger i stigende grad mod en mere sammensat befolkning, for indvandringen til Danmark fra både vestlige og ikke-vestlige lande vil stadig sætte rekord. Integration »kan blive Danmarks største samfundsproblem,« forudser kulturminister Bertel Haarder.

Rumænere, tyskere, bulgarer, englændere, afghanere, syrere, irakere og andre folk fra både vestlige og ikke-vestlige lande indvandrer i stigende grad til Danmark. Så meget, at op mod en femtedel – helt præcist 18,1 procent – af alle borgere i Danmark i år 2050 vil være »indvandrere eller efterkommere«. Det fremgår af den seneste demografiske fremskrivning af befolkningssammensætningen, som Danmarks Statistik (DST) hvert år udgiver med rapporten om »Indvandrere i Danmark«.

Gennem de seneste otte år er vurderingen af, hvor stor en andel indvandrere og efterkommere vil udgøre af befolkningen i 2050, løbende blevet opjusteret. I 2008 forudså statistikkerne således, at andelen i 2050 ville udgøre 13,6 procent af befolkningen.

Til trods for at både den vestlige og ikke-vestlige indvandring i disse år sætter rekord, tager fremskrivningen højde for pludselige udsving i indvandringen, forklarer fuldmægtig Amy Frølander fra DST.

»Modellen er baseret på, at man har fastsat et langsigtet niveau, som man mener, indvandringen vil ligge på historisk set. Der er taget højde for, at udviklingen går op og ned, som vi eksempelvis så det med bosnierne i 90erne. Vi har en kæmpe pukkel et stykke tid, og så falder den igen. Lige nu er bølgen fra Syrien stor,« siger Amy Frølander og peger på, at 2015-indvandringstallet alligevel vil få betydning for 2050-fremskrivningen:

»Alt andet lige formoder jeg, at den stiger igen.«

Modsat dødelighed og fødselsrater er indvandring vanskelig at foruddiskontere, fordi såvel dansk politik som begivenheder i udlandet spiller ind. Ifølge souschef Marianne Frank Hansen fra den uafhængige DREAM-gruppe, der analyserer indvandringstallene for DST, skal 2050 fremskrivningen derfor ses som »et forsigtigt skøn«.

Ikke desto mindre giver fremskrivningen et fingerpeg om, hvilke udfordringer samfundet står over for. På den måde opdagede man eksempelvis i sin tid, at arbejdsstyrken på længere sigt ville skrumpe for meget, hvorefter politikerne hævede pensionsalderen.

I lyset af den stigende andel af indvandrere og efterkommere er der et »afgørende« behov for at styrke integrationen, lyder det fra Poul Christian Matthiessen, professor emeritus i demografi.

Ligesom politikere anser professoren integrationen af ikke mindst indvandrere og efterkommere med ikke-vestlige rødder som den største udfordring.

»Det er helt afgørende, at man får en bedre integration, end vi hidtil har set, så beskæftigelsen blandt mænd og kvinder fra især ikke-vestlige lande kan komme betydeligt højere op, end den er i dag. Om det lykkes, vil fremtiden vise, men det er utroligt vigtigt, at man politisk virkelig satser på dette område,« siger Poul Christian Matthiessen, der siden 1971 har beskæftiget sig med demografien i Danmark.

Ifølge de seneste tal for beskæftigelsen, som er fra 2013, er 52,2 procent af de ikke-vestlige indvandrere i arbejde, hvor samme tal for personer med dansk oprindelse er 73,8 procent. For indvandrere fra vestlige lande gælder det 60 procent.

Ifølge Poul Christian Matthiessen er der flere udfordringer ved, at Danmark er på vej mod en mere sammensat befolkning.

»Det er jo den vej, det går. Men sammenhængskraften kommer under pres i det multikulturelle samfund. Hvis man føler sig meget forskellig, er det sværere at finde solidariteten med resten af befolkningen, som er forudsætningen for et velfærdssamfund, hvor man skal acceptere, at pengene går til andre befolkningsgrupper,« siger Poul Christian Matthiessen.

Af samme grund opfordrer Poul Christian Matthiessen politikerne i Folketinget til at tage fremskrivningerne alvorligt. Som han siger, er der »vigtigere ting end diskussioner om vielsesringe.«

Krav med kærlighed

Spørger man tidligere integrationsminister og nuværende kulturminister, Bertel Haarder (V), gælder det blandt andet de »grundlæggende værdier, samfundet er bygget på«.

Bertel Haarder er enig i professorens vurdering af udfordringerne for integrationen, som ifølge ministeren »kan blive Danmarks største samfundsproblem i fremtiden?«

»Det er et gigantisk problem, og det er desværre ikke nok, at alle kommer i job, hvis de fortsat lever i parallelsamfund. Der er også en kulturel integration, som er nødvendig. Ingen skal være i tvivl om, at kvinder og mænd er fuldstændigt ligestillede i Danmark – at der er ytringsfrihed i Danmark. Hvis man ikke bryder sig om de to ting, må man rejse et andet sted hen,« siger Bertel Haarder. Ministeren vil i år lancere en »Danmarkskanon«, som skal kortlægge det særligt danske tankegods og de danske værdier, hvilket blandt andet skal åbne døren for en bedre integration.

Bertel Haarder erkender dog, at det er altafgørende – også samfundsøkonomisk – at flere indvandrere kommer i arbejde. Redningen fra at ende i uoverstigelige integrationsproblemer i fremtiden er ifølge kulturministeren, at »børnene får en uddannelse«, og at staten i højere grad håndhæver kravet om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

»Det gælder også kvinder, som aldrig har været på arbejdsmarkedet, men som alligevel modtager offentlige ydelser, som om de var til rådighed. Det må man sætte en stopper for – både for deres egen skyld og deres børns,« siger Bertel Haarder og tilføjer:

»Det er kærligt at stille relevante krav. Det skal vi gøre i skolen, og det skal vi gøre i integrationspolitikken. Det er at vise omsorg og respekt.«

Kulturministeren afviser, at regeringens asylpolitik eller den polariserede offentlige debat om indvandring undergraver integrationen blandt de indvandrere og efterkommere, som allerede bor i Danmark.

»Når man fører en stram udlændingepolitik, er det blandt andet af hensyn til de udlændinge, der er her i forvejen. Det bliver lettere at integrere dem, hvis vi har styr på, hvor mange der kommer,« siger Bertel Haarder, som understreger, at der er mennesker, han er uenig med:

»Men jeg synes ikke, at tonen er et selvstændigt problem.«

Socialdemokraterne er med

Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen, er enig med Venstre-ministeren. Både i at den politiske opgave består i at få flere i arbejde, og i at den stramme asylpolitik er nødvendig af hensyn til integrationen.

»Når vi for eksempel strammer reglerne for familiesammenføring, gavner det ikke integrationen for de mennesker, det rammer. Men indirekte gavner det, fordi det er med til at nedbringe antallet af mennesker, som kommer hertil,« siger Dan Jørgensen, som anerkender, at der på integrationsområdet er »et stort behov for at ryste posen og gøre noget helt anderledes«.

Ifølge Dansk Folkeparti er det imidlertid en dødssejler at bruge kræfterne her.

»Vi har gjort rigtigt meget for at få dem til at føle sig velkomne i Danmark. Problemet er, at mange af dem ikke vil integreres. De vil ikke have, at deres børn bliver danskere, selv om de er født og opvokset i Danmark. Og så længe de insisterer på dette, kan vi ikke integrere dem,« siger integrationsordfører Martin Henriksen og tilføjer:

»Hovedansvaret for den fejlslagne integration ligger hos indvandrerne selv. Mange af dem er fløjtende ligeglade med det danske samfund, og hvis de ikke har viljen til at blive danskere, så bliver de det ikke. Uanset hvad vi gør.«