Æghønen lever og har det ganske godt. Uanset om den er en burhøne, skrabehøne eller fritgående.
Det mener mange af de ægproducenter, som tirsdag fik en spand kold vand i hovedet, da den store dagligvaregruppe Dansk Supermarked proklamerede, at det meget snart er slut med at sælge buræg fra deres kølediske.
Dansk Supermarked følger dermed trop efter Coop, som i marts kom med samme melding. Udfasningen af buræg skal foregå gradvist frem til år 2020. Dansk Supermarked vil nu overhale konkurrenten indenom og fordi de har sat en meget tidligere tidsfrist: buræggene skal være væk fra hylderne inden for det næste års tid. Det kan få meget store konsekvenser for producenterne, hvoraf flere risikerer at måtte lukke og slukke, hvis ikke bankerne er positivt stillet overfor en ny produktionsform.
»Alle der havde hønserier med gamle bure lagde mellem 2009 og 2012 produktionen om til berigede bure med siddepind, redekasse og sandbad på grund af nye EU-regler. Jeg investerede 12 millioner kroner for at leve op til kravene. Supermarkederne vidste jo godt, at vi lagde om men uden at sige, at de senere helt vil udfase buræg. Det havde været meget bedre, hvis vi havde haft en dialog dengang. Men det er skrivebordsfolk, der nu har besluttet det her – en politisk beslutning fra indkøberne, fordi de vil tækkes nogle dyreværnsorganisationer,« siger Claus Kragh, 45 år og tredje generation med ægproduktion på ejendommen Langkroggård ved Aarup på Vestfyn.
Kapløb om udfasning af buræg
Claus Kragh, hvis æg fra 46.000 burhøns aftages af Coop, frygter nu at Coop vil udfase buræg hurtigere, fordi konkurrenten Dansk Supermarked vil overtrumfe med deres noget tidligere tidsplan.
»For mig at se handler det her mere om PR og reklame og om at tækkes dyreværnsorganisationerne, end det handler om dyrevelfærd. Hvis man lige har set en Morten Korch-film, så er der måske mange, som tror, at ægproduktion er noget med en lille hyggelig hønsegård og den slags. Og at skrabeæg er i en helt anden kategori end buræg. Jeg kan sige, at jeg har fået lavet tegninger af, hvordan det vil se ud her hos mig, hvis jeg lægger min produktion om til skrabeæg. Nu hvor jeg har 46.000 burhøns, vil jeg kunne have 44.500 høns til produktion af skrabeæg. Så reelt får de jo ikke ret meget mere plads. Men folk vil bedrages, for det lyder bedre for nogen at sige, at de køber skrabeæg. Forbrugerne i dag er nået så højt op på behovspyramiden, at de nærmest menneskeliggør dyrene. Mange kender ikke de reelle vilkår, der er for produktionen. Burhøns har det slet ikke dårligt. Og de kender ikke til andet,« siger Claus Kragh og tilføjer som eksempel:
»Burhøns går 10 sammen, så de kender hinanden og er trygge ved hinanden. Og vi har aldrig problemer med fjerpildning eller noget. Til skrabeæg går de i afsnit af cirka 3.000 sammen. Og skal stadig hoppe ind i bure for at lægge æg.«
Købt eller solgt
Den fynske ægproducent aner lige nu ikke, om han er købt eller solgt med meldingen fra supermarkederne. Han ved reelt set ikke hvor længe de vil aftage hans æg.
»Det er det mest frustrerende af det hele. Det tager tid at lægge produktionen om, og det kræver nye, store investeringer. Så i sidste ende vil det være op til pengefolkene – bankerne – om det kan lade sig gøre. Det bliver dem, der bestemmer, om jeg kan fortsætte eller ej,« siger han.
