Cirkus Dannebrog blev fredag reddet fra konkurs i ellevte time, og Cirkus Benneweis holder for første gang i 128 år pause i 2016. Er tiden løbet fra traditionelt cirkus? Hos Cirkus Dannebrog tror man på fremtiden trods alt.
Dennie Enoch er ved at tjekke olie og fylde diesel på lastbilerne. Hans søn og 20 andre er i Odense for at sætte cirkusteltet op. Alt skal være klar inden sæsonens første show. Det er søndag eftermiddag, og fremtiden tegner pludselig overraskende lys for Cirkus Dannebrog, hvis historie går helt tilbage til 1870erne.
»For en uge siden vidste vi jo ikke, at vi var reddet og kunne komme ud at køre, så materiellet har bare stået stille, og batterierne er faldet sammen,« siger Dennie Enoch.
Mandag i sidste uge så tingene helt anderledes ud. Da blev Cirkus Dannebrog erklæret konkurs ved retten i Kolding. Cirkusset har i flere år kørt med underskud. I det seneste regnskab kom Cirkus Dannebrog ud med et minus på 1,4 mio. kr, og kreditorerne samt Skat troede ikke længere på projektet.
Men fredag eftermiddag lykkedes det Dennie Enoch og hans tre søskende, Agnete Enoch, Isabella Enoch og Katja Enoch, at købe Cirkus Dannebrog tilbage.
»Det har været turbulent. En frygtelig uge. Men vi har knoklet og knoklet for at få vores cirkus tilbage. Nu har vi fået lov til at køre videre, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for,« siger Dennie Enoch.
For mange om buddet
Cirkus Dannebrog er langt fra det eneste cirkus, der kæmper for sin eksistens for tiden. En af de andre store aktører på markedet, Cirkus Benneweis, meddelte tidligere på året, at de i 2016 for første gang i cirkussets 128 års levetid ikke sender artisterne i manegen. Traditionelt cirkus er da også i krise herhjemme, fortæller cirkus eksperten Jørgen Lorenzen, der igennem årtier har fulgt dansk cirkus.
»Der er kommet en ubalance mellem antallet af tilskuere og antallet af cirkus. Der er for mange cirkus i forhold til et dalende antal tilskuere. I dag har vi tre store cirkus – Benneweis, Arena og Dannebrog – mens vi for én generation siden kun havde ét. De tre store har på samme tid programmer af international klasse, som selvfølgelig er dyre, og derfor kommer man på et tidspunkt til en smertegrænse. Den har man nået nu,« siger Jørgen Lorenzen, der har skrevet bøger, lavet dokumentarfilm og holdt et væld af foredrag om dansk cirkus.
Alle de store aktører på markedet har da også kørt med underskud flere år i træk, fortæller Jørgen Lorenzen. Han understreger dog, at nogle af de små cirkus klarer sig udmærket; Baldoni og Cirkus Nemo for eksempel.
Når publikum generelt svigter de store cirkusforestillinger, skyldes det blandt andet, at folk i dag har mange flere muligheder, mener Jørgen Lorenzen.
»Der er kommet et stort underholdningsudbud, som ikke var der for to generationer siden, som påvirker cirkus negativt. Et eksempel er hele festivalkulturen, som jo i høj grad også er for familier i dag. DRs Cirkus Summarum kan også have en negativ indvirkning. De kalder det cirkus, hvilket det jo ikke er, men det foregår i et cirkustelt, og når børnene så har været i Cirkus Summarum, siger forældrene, at nu har vi været i cirkus, og så kommer de ikke i det klassiske cirkus.«
Forældet annoncering
Også et ændret mediebillede spiller ind, mener Jørgen Lorenzen.
»Engang kunne man ikke lukke et ugeblad op uden, at der var noget om dem fra cirkus. Ikke mindst om familien Benneweis. I mange år var det også en fast tradition at vise cirkus i TV, for eksempel viste DR altid Cirkus Benneweis’ forestilling 2. juledag. I dag er mediernes lys kun rettet mod cirkus, når der sker noget uheldigt for dem.«
Og så er tiden løbet fra cirkus’ måde at reklamere for sig selv på, mener Jørgen Lorenzen: »Plakaterne for cirkus virker ikke længere. Der er langt flere sanseindtryk i gadebilledet i dag end i gamle dage, hvor der kun var en telefonpæl og en cirkusplakat.«
Men Jørgen Lorenzen tror stadig, at cirkus har en fremtid.
»Der har altid været cirkus, og det vil der også være i fremtiden. Der har altid været folk, som har haft lyst til at optræde og vise kroppens udtryksmuligheder og leg med rekvisitter. Det vil der altid blive ved med at være, og der vil også altid være tilskuere til det. Den kultur er så stærk. Men det vil finde et naturligt leje. Måske lidt færre cirkus, og lidt mindre telte. Vi er i en overgangsfase, hvor de store cirkus har sovet lidt i timen og for sent opdaget forandringerne og ladet det køre som tidligere,« siger Jørgen Lorenzen.
Han mener, at det gælder om at finde nicher for at fange publikum.
»Søren Østergaards Cirkus Nemo er et eksempel på en niche, der fungerer i kraft af Øseergaards personlighed. Et andet kunne være det tyske Cirkus Roncalli. Der er også krise i Tysklands cirkusverden, men Roncalli har succes med den udgave af cirkus, de leverer. De arbejder med æstetikken og med sanseindtrykkene på en helt anden og meget mere direkte måde end i almindeligt cirkus. Man bliver bombarderet, fra man kommer, til man går: Lyd, farver, artistoptræden. Også herhjemme må cirkus finde et eller andet, som kan føre dem tilbage på sporet.«
»Giv os gratis leje«
Dennie Enoch fra Cirkus Dannebrog står med nogle helt praktiske økonomiske udfordringer. Som han ser det, bør der for eksempel gøres noget ved de udgifter, cirkus i dag bliver pålagt: »Teltpladsen er meget dyr, og så har vi momsen; hvor andre kunstarter er fritaget for moms, så hænger vi på den. Vi kan kun klare os i fremtiden, hvis pladslejen bliver gratis, og vi får momsen ned, « siger han og konkluderer: »Det er hårde tider i cirkusbranchen.«
Søren Østergaard fra Cirkus Nemo kan godt følge ham: »Det er blevet værre og værre i de 17 år, jeg har rejst med cirkus. Vi behandles i kommunerne, som om vi er til besvær, og en af løsningerne er, at kommunerne i højere grad hjælper os. Giv os ungdomsrabat, der kan refunderes, sæt lejen på teltgrunden ned,« siger han og minder om den betydning cirkus, som han ser det, stadig har: »Vi bringer levende kultur ud til alle hjørner af Danmark og er en væsentlig del af det danske levende kulturliv.«
Hos Cirkus Dannebrog giver man det nu et skud til og kører ud på de danske landeveje med cirkustruppen. Til cirkussæsonen, der begynder i Odense på torsdag, håber man på succes med nye tiltag: »Vi kommer ud med traditionelt cirkus med to kæmpeelefanter, kameler, heste og flyvende luftnumre med otte personer i luften på én gang. Det er aldrig før set i Danmark eller i Skandinavien for den sags skyld. Det er sådan nogle små ting, vi prøver på at forny vores cirkus med.«
Men hvis der skal mere drastiske ændringer til for at skaffe flere publikummer, er Dennie Enoch helt med på at prøve det.
»Vi kan lave al slags cirkus. Vi kan lave det uden klovne, eller med komikere i stedet. Men er det ikke cirkus, folk gerne vil se?,« spørger han og tilføjer: »Vi kan sagtens forny os. Vi ved bare ikke med hvad.«
