Foto: Thomas Lekfeldt

Nu har jeg brugt en del år på at ’forstå mig selv’ og ’acceptere den, jeg er’, og jeg tror nok, jeg efterhånden har fundet mit autentiske jeg. Og det skulle jo være så godt at finde ud af, hvem man er inderst inde, og hvad det er, man gerne vil og ikke vil. Eller hvad?

Forleden fik jeg tics i hele hovedet, da en af mine bekendte, for Gud ved hvilken gang, kom for sent til vores aftale og undskyldte sig med, at ’sådan er jeg bare. Jeg er typen, der bare ikke kan hænge i en klokkestreng.’

For har den ven ikke lært at leve med sine svage sider og acceptere sig selv? ’Sådan er jeg bare’ er jo en sætning, jeg har kæmpet for, helt oprigtigt, at kunne sige til mig selv. Så hvorfor er det godt, når jeg gør det, og pisseirriterende, når andre gør det?

Vi diskuterede det lidt, han og jeg. Han mente, at det var et klokkeklart tegn på, at jeg er dobbeltmoralsk.

Christina Sederqvist BYLINE

I et par minutter blev jeg også i tvivl, meeeen… Så nemt er det jo ikke at diskutere med en kvinde, og hans argumentation var fuld af huller, så SELVFØLGELIG havde jeg ret.

Nogle gange ER det godt at sige: ’sådan er jeg bare’. Og andre gange er det totalt no go. Her er forskellen:

No go-situationer er, når man bruger det som en undskyldning for at fastholde sig selv i en offerrolle. Som for eksempel: ’Jeg KAN bare ikke stå op om morgenen. Jeg er et b-menneske, og sådan er det bare. Hvis samfundet vil have, at jeg skal tage en uddannelse, så må det ligesom indrette sig efter sådan nogle som mig.’ Niksen biksen, Karen Blixen, den går ikke. Når du bruger dig selv som undskyldning for ikke at opfylde dine drømme, så er du ikke bare sådan. Så vælger du aktivt at spænde ben for dig selv. Du KAN godt, men du gider ikke.

Og på samme måde med at sige, at man ikke kan komme til tiden. Det kan du godt, men du vælger ikke at tage vores aftale seriøst. Så kan du måske sige: ’Jeg er bare typen, der er enormt egocentreret og ikke rigtigt kan få mig selv til at gå op i andre menneskers behov’. Så er det i orden. Hvis du har lyst til at være sådan en person, og hviler i det, så er det okay. Men lad være at spille offer.

Christina Sederqvist BYLINE

Men hvornår er det så okay at sige ’sådan er jeg bare’? Det er det, når det handler om at acceptere, at man ikke er perfekt, og man tør være loyal over for sig selv. Så er det okay at sige til andre: ’DU har nogle forventninger til mig, som jeg ikke har lyst til at indfri, fordi det ikke får mig til at føle mig godt tilpas.’

Lad os tage komme-for-sent-eksemplet en gang til for prins Knud: ’Jeg har ikke lyst til at komme til tiden, fordi det får mig til at føle mig stresset, når jeg skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.’ Jamen fint, så må vi finde ud af, hvordan vi løser den. Skal vi så kun ses, når vi spontant render ind i hinanden? Hvis du ikke bruger det som en undskyldning, men som en accept af din person, så slipper du for at skuffe andre mennesker og også dig selv.

Et andet eksempel, som de fleste af os kender, kan være vægt. Hvornår er det en styrke, at Fede-Dorit siger: ’Jeg har lært at leve med den, jeg er, og elske mine deller.’ Og hvornår er det et trist menneske, der giver op på sig selv?

ceder12

Forskellen sidder mellem ørerne. Er du glad og hviler i dig selv med det faktum, at du er rigeligt blød om hofterne, at du er et rodehoved, eller at du hader at danse, så er alt godt. Du kan sagtens selv mærke, om du siger det med et smil på læben, der er fyldt med kærlighed til dig selv, eller om du siger det med skuffelse og beklagelse i stemmen.

Hvis man undskylder for den, man er, så skal alarmklokkerne ringe. Du er den, der skal acceptere dig allermest, og hvis du ikke gør det, så er der heller ikke andre, der gør.

SMS

Hitter på Facebook