Christiansfeld er kommet på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige naturområder, bygninger og byer.

I begyndelsen af maj blev den sønderjyske by officielt indstillet til optagelse på UNESCOs attråværdige liste. Den endelige indskrivning af den 242 år gamle by beliggende i Kolding Kommune blev vedtaget på UNESCOs Verdensarvakomités kongres i Bonn i Tyskland lørdag eftermiddag.

Med Christiansfelds nyudnævnelse, indtager Danmark i alt syv pladser på UNESCOs verdensarvsliste. Foruden Christiansfeld er Jellingestenene, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Vadehavet, Stevns Klint og Ilulissat Isfjord i Grønland at finde på listen.

BNB