Snarere tværtimod!
Nu fortæller den tidligere udviklingsminister, hvordan kræftforløbet har styrket hans ægteskab og betydet, at han og Karin er kommet tættere på hinanden.
- Man skal virkelig huske at elske hinanden og huske at elske med hinanden.
Sådan siger den tidligere udviklingsminister halvandet år efter, at hans kone Karin Friis Bach blev ramt af brystkræft.
Allerede, da han godt et halvt år senere, i november sidste år, blev nødt til at gå af som udviklingsminister, fortalte han åbent om hendes sygdomsforløb.
I et interview til Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne kampagne sætter han nu endnu flere ord på, hvad sygdomme har betydet for både hans kone og ham selv, og hvordan den har påvirket deres familie og ikke mindste deres ægteskab.
Han understreger især vigtigheden af at holde fast i humoren og det gode humør, selv om alt kan se dystert ud.
- Herudover er det vigtigt som mand at blive ved med at se sin hustru som den smukke kvinde, hun er – også selvom håret mangler og udseendet forandres, mens kemobehandlingen står på, siger Christian Friis Back i interviewet.
- Der sker så mange praktiske og personlige forandringer i en periode med kræft, så man skal virkelig huske at elske hinanden, og huske at elske med hinanden, lyder det ærligt fra den tidligere minister.
Christian Friis Bach lægger heller ikke skjul på, at han synes, at hans kone er blevet endnu smukkere og stærkere efter sygdommen.
- Karin har fået en ny dimension, som jeg kalder det. En anden ro og en endnu stærkere udstråling. Vi fik døden ind på livet på et tidspunkt, hvor vi på ingen måde var klar til det. Vi kæmpede sammen, og vi kom som ægtepar stærkere ud på den anden side. Det er måske ingen trøst, hvis man står i situationen, men vi er kommet endnu tættere på hinanden og har fået prioriteringerne i livet endnu mere på plads. Gode, dybe samtaler er blevet hyppigere, og familiens ferier og samvær har større prioritet nu. Jeg sætter her bagefter endnu mere pris på Karin og alt det, vi har sammen, fortæller han.
Da han pludselig sidste efter år befandt sig i sit livs største politiske stormvejr på grund af GGGI-sagen, var hustruens kræftsygdom i frisk erindring. Et faktum, som han i dag erkender, gjorde det lettere for ham at gå af som minister.
- Det var ikke en svær beslutning, for jeg havde qua brystkræftforløbet fået et andet perspektiv på mit arbejde. Jeg var meget glad for at være udviklingsminister, jeg brændte for det, men det var faktisk ikke svært at sige farvel til det efter det forløb, vi havde været igennem.
