Nogle få sug på en vandpibe gav 18-årige Chris Rosenberg Hansen en alvorlig kulilteforgiftning. Faktisk var hans tilstand så alvorlig, at den kunne have kostet ham livet, hvis ikke han var blevet fundet i tide. Nu advarer han andre om, at den populære vandpibe kan være farlig.

Forleden satte Chris Rosenberg Hansen sig, som så ofte før, på sine bedsteforældres terrasse i Føllenslev på Vestsjælland og tændte op i sin vandpibe.

»Jeg nåede vel at tage seks eller 10 sug. Jeg lagde godt mærke til, at det smagte lidt af kul, så jeg sugede lidt ekstra, men så blev jeg pludselig svimmel, fik gummiben og faldt om,« fortæller han.

Chris Rosenberg Hansen har selv en fornemmelse af, at kullene ikke var ordentlig tændt.

Pludselig besvimede han, men heldigvis blev han kort efter fundet af sin bedstefar, som slog alarm.

Den unge gymnasieelev blev babu babu kørt i ambulace til Holbæk Syghus og videre til Rigshospitalet, hvor han kom i trykkammer.

»Det var skræmmende, for min hjerterytme var jo ikke normal,« fortæller han.

LÆS OGSÅ:

Først efter tre dages indlæggelse og tre ture i trykkammer havde han det så godt, at han fik lov til at tage hjem igen.

Vel hjemme igen i god behold har har valgt at fortælle sin historie for at advare andre. Chris Rosenberg Hansen fortæller til bt.dk, at han har røget vandpibe i et år i den tro, at det ikke var farligt.

»Jeg ryger ikke meget. Bare lidt engang imellem stille og roligt. Jeg ryger ikke andet overhovedet, og jeg har altid troet, at vandpibe var sundere en cigaretter.«

Vandpibe er populært blandt især unge mennesker, som samles på både caféer og i private hjem for at ryge.

Men for Chris Rosenberg Hansen er det definitivt slut nu. Vandpiben er sat til salg, og Chris har ikke tænkt sig at røre den ikke igen.

»Den ryger jeg ikke på igen,« siger han.

»Jeg har også familiemedlemmer, der ryger vandpibe, men de er også holdt op nu.«

LÆS OGSÅ:

Lægerne fortalte ham, at den mængde kulilte, han havde i blodet, da han kom ind, svarer til det, man finder hos folk, der har forsøgt at tage deres eget liv ved at gasse sig selv i en bil.

»Det skræmte mig. Hvis min bedstefar ikke havde fundet mig, havde jeg fået varige skader. Hvis jeg havde været alene, er jeg sikker på, at jeg ikke ville have været her i dag,« siger Chris Rosenberg Hansen. Han tilføjer, at han har røget alene før.

Nu vil han gerne advare andre om, at vandpiben kan være farlig.

»Der er sikkert mange, der ligesom mig tænker, at det ikke er farligt« siger han.

Det er en opfattelse, som Kræftens Bekæmpelse gerne vil være med til at ændre. Her kalder man vandpiberygning for »lumsk« og tobakken for »sliktobak.«

»Vandpibe er MINDST lige så usundt og skadeligt, som rygning af almindelige cigaretter. Og så er det mere lumsk. Det dufter godt, men det indeholder mere nikotin, så det skaber nemt en afhængighed. Vi oplever tit, at unge begynder at ryge vandpibe, og når de er blevet afhængige, så skifter de til alindelige cigaretter, fordi vandpiben er en mere besværlig måde at ryge på.«

Det fortæller projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær og forklarer, hvorfor vandpiben især er populær blandt de helt unge.

»Det er nemmere at lære at ryge, hvis man begynder med en vandpibe. Røgen bliver kølet ned, og det gør, at den er nemmere at inhalere. Derudover er tobakken sødet med sukker og smagstoffer af for eksempel æble. Så det er desværre nemt at lære at ryge.«

LÆS OGSÅ:

Derudover er der faren for en kulilteforgiftning. Niels Them Kjær sammenligner rygning på vandpibe med at suge på en grill.

»Der er kulilte i alle forbrændinger, men med vandpiber ligger tobakken med nogle kul og ulmer, så der er ekstra meget kulilte i røgen fra vandpiber. Der er også kulilte i almindelig tobaksrøg, men fordi man ryger det på den måde, man gør, så er der ekstra meget ved vandpiber.«

Niels Them Kjær tror ikke, at Chris har gjort noget forkert eller anderledes, da han tændte for sin vandpibe i sidste uge.

»Jeg tror ikke, han har gjort det anderledes eller alle andre gør. Det er almindelig kendt, at der er meget kulilte i røgen fra vandpiber. Det er den måde, det tobakenne og kullene ligger på,« siger han og gætter på, at det kan være fordi, Chris har røget alene, at det er gået galt.

»Men nu gætter jeg. Men det kan være, at man får røget piben mere varm, når man sidder flere om den,« siger Niels Them Kjær.