»Vi fryser,« lyder det fra én af de flygtninge, der nu bor i telt i en lejr i Thisted. Det er 'udmærkede forhold,' lyder det fra ministeren.

Tophuen er trukket godt ned over ørerne, og de brune øjne kigger rundt i det, der formentligt skal være hans hjem de næste mange måneder.

Iklædt dynejakke og ditto bukser viser den 37-årige iraner Eric Arpanahi fundt i den midlertidig teltlejr ved Thisted. Her eller i Haderslev og Herning skal enlige mandlige asylansøgere fremover bo i telte som er en direkte konsekvens af regeringen nye 34 stramninger på asylområdet.

I Thisted bor der otte mænd i hver af de 25 telte.

Det første hold flyttede ind i lejren samtidig med, at vinteren og den første sne ramte Danmark. Det mærker man i lejren.

Eric Arpanahi har været her i to dage.

»Jeg sover dårligt, for kulden rammer mig hoved, forklarer han tv-holdet fra DR.

»Radiatorerne slår til og fra. Teltene er kolde. Vi har intet varmt vand og ingen lægehjælp,« forklarer han.

»Vi troede Danmark var et rigt land, men vi skal vente her i den kolde luft. Vi er chokerede,« fastslår Eric Arpanahi, der bor i et af teltene i nødasylcenteret i Thisted.

LÆS OGSÅ: Iskold Støjberg: Sådan ville jeg selv have det med at bo i et telt

Mandag besøgte integrationsminister Inger Støjberg lejren, og hun synes, det er helt fint at inkvartere flygtninge i telte om vinteren.

»Jeg synes det her er ganske udmærkede forhold. Det er det vores egne udsendte bor og lever under i katastrofeområder. Så det synes jeg er helt på sin plads og i orden.«

»Jeg mener ikke, der er noget som helst at sætte en finger på her.«

»Vi kan blive pressede, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at sikre, at vi prioriterer, at børnefamilier bliver inkvarteret i mursten. Og jeg synes ikke, man kan sige, at det her er dårlige forhold under nogen omstændigheder.«