Chok-tal: Nørrebro ville være Danmarks fattigste kommune

Fattigere end Lolland og Langeland

I takt med at hovedstaden vokser, vokser uligheden og kendetegnene mellem bydelene også markant. Købehavn er ved at blive en rigtig storby.

Hvis Nørrebro var sin egen kommune, ville den være landets fattigste. Fattigere end både Brøndby, Lolland og Langeland. Det skriver Berlingske.

Men bevæger man sig blot få meter over Dronning Louises bro i syd eller Åboulevarden i vest, befinder man sig med ét i nogle af landets rigeste kvarterer: København K og Frederiksberg C.

Læs også: Find dig selv: Her bor de rige og de fattige

Selv om hovedstaden bliver større og rigere år for år, er det ikke lykkedes at udviske de sociale skel bydelene imellem – snarere tværtimod.

Mens der i 1985 var 40.000 kroners forskel i gennemsnitsindkomsten efter skat på Nørrebro og indre Frederiksberg, er den i dag vokset til over 100.000 kroner, viser en beregning , som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Berlingske.

Og mens citykøbenhavnerne i København K kan se frem til 80 gode leveår, er middellevetiden på Nørrebro kun godt 73 – omtrent det samme som i Serbien og Ukraine.

- Der er en risiko for, at det går ud over sammenhængskraften, når forskellene er så store og vokset så meget, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Berlingske.

Forskellene i bydelenes gennemsnitsindkomster dækker over store interne udsving. Der bor også pensionister på Frederiksberg, ligesom der bor velhavere på Nørrebro. Et spænd på 100.000 kroner er derfor aldeles stort, vurderer seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Skifter Andersen.

Læs også: Find dig selv: Her bor de rige og de fattige

- Når nogle dele af byen bliver for dyre for de dårligt stillede, bliver koncentrationen så meget desto større andre steder. Og jo større de økonomiske forskelle er mellem kvartererne, desto mere selvforstærkende bliver effekten i flyttemønstrene, siger han til Berlingske.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), erkender, at København har store udfordringer foran sig, hvis ikke byen skal knække over.

- Tallene afspejler både en sejr og vores største problem. København har nu en stærk økonomi, men samtidig er forskellen mellem rig og fattig for stor. Det er ikke i orden, siger han.

- Der er en global tendens til, at storbyerne både har vækst og stor ulighed. Derfor kan Socialdemokraterne hverken tage hele æren for det første eller hele ansvaret for det sidste. Vi har til gengæld et meget klart ansvar for at sætte ind og skabe forbedringer.

En af de ting, kommunen har gjort, er at sikre, at nye boligområder som Nordhavn får en blandet boligmasse, så de ikke udvikler sig til ghettoer for hverken de rige eller de fattige.

- Men det ville være løgn at påstå, at vi kan ændre udviklingen med et trylleslag, siger Frank Jensen til Berlingske.

Faktisk er det langtfra sikkert, at man overhovedet kan udjævne forskellene med socioøkonomiske politikker. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os foretrækker at bo i nærheden af nogen, der ligner os selv i enten smag, kultur eller ressourcer, siger Gertrud Øllgaard, der er chefkonsulent i Niras – et konsulentfirma, der arbejder med byudvikling.

- Når byen vokser, er der kritisk masse til, at de enkelte bydele får flere særegne kendetegn, ressourcer og kvaliteter. De enkelte bydele træder mere i karakter. Det, kan man synes, er skidt ud fra en ulighedsvinkel. Men man kan også se det som et udtryk for, at København er ved at blive en rigtig storby, hvor bydelene får en stærkere selvstændig identitet, siger hun.

Læs også: