På TV siger meteorologen, at vejret føles 10 grader koldere, fordi en iskold vind giver chillfaktor. Men er det kun os mennesker, der mærker chillfaktoren, eller kan den også få vand til at fryse hurtigere til is?

Iskold vind får dine øjne til at løbe i vand. Kulde bider sig fast i dit ansigt, så det nærmest gør ondt. Termometeret er omkring frysepunktet, men vinden får det til at føles som om, at der er mindst ti grader koldere.

Vinden er en chillfaktor, siger man.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at fryse?

Men er det kun os, som føler, at det er koldere, eller fryser døde ting også mere, når det blæser og samtidig er minusgrader? Fryser vand eksempelvis hurtigere til is, og bliver en blikspand koldere, når det stormer?

Ja, vand nedkøles hurtigere, når det blæser. Det skriver Videnskab.dk. Her kommer forklaringen:

I et glas vand på en frostkold blæsevejrsdag er luften, som ligger i et mikroskopisk lag over vandspejlet, mættet med vanddamp.

Vanddampen opstår, fordi kulden trækker varme ud af vandet, som på den måde nedkøles.

Læs også på Videnskab.dk: Taber jeg mig mest i varmt eller koldt vejr?

Når det blæser, vil der hele tiden komme tør luft ned i det mikroskopiske lag, og derved opstår et behov for at bruge varme til at fordampe mere vand og opretholde vanddamptryksbalancen mellem vandet og luften.

Vandet i glasset fryser altså hurtigere til is, jo mere det blæser.

- Der sker det samme, når man kommer op af vandet på stranden. Hvis det blæser, hundefryser man. Det er fordi, vandet tager varme fra huden for at fordampe, fortæller Eigil Kaas, der er professor i meteorologi ved Københavns Universitet.

Chillfaktoren eller kuldeindekset, som det hedder på fint sprog, blev faktisk udviklet netop ved at kigge på, hvornår vand fryser til is under forskellige vindforhold.

Læs også på Videnskab.dk: ”Fører lortelugt til sikker sex?”

Geografen Paul Allman Siple og geologen Charles F. Passel fra USA var de første videnskabsmænd, som satte ord på fænomenet. Før 2. verdenskrig arbejdede to på Antarktis, hvor de hængte små plastikflasker med vand ned fra deres hyttes tag.

Geografen Paul Allman Siple og geologen Charles F. Passel fra USA var de første videnskabsmænd, som satte ord på fænomenet. Før 2. verdenskrig arbejdede to på Antarktis, hvor de hængte små plastikflasker med vand ned fra deres hyttes tag.

Vandet i flaskerne frøs hurtigere til is, jo mere det blæste, så de.

Fra deres observationer lavede de to amerikanere den første tabel over nedkølingshastigheder ved varierende vindhastigheder.

Læs også på Videnskab.dk: ”Jo mere sex jo bedre sæd”

- Siden har den amerikanske hær lavet forsøg på soldater, hvor de har undersøgt effekten af kulde og blæst på menneskekroppen. Deraf kommer betegnelsen kuldeindeks, der ret beset kun er gældende for effekten på menneskehud, fortæller klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut Mikael Scharling.

Selvom døde ting altså fryser hurtigere til is, når det blæser, betyder det dog ikke, at vinden reelt gør dem koldere.

Læs også på Videnskab.dk: Tun fryser aldrig

Uanset hvor mange pelikaner det stormer, bliver en blikspand ikke koldere end omgivelserne. Det gør vores hud heller ikke, siger forskerne til Videnskab.dk

Alligevel bruges kuldeindekset til at beskrive det fænomen, at din krop taber mere varme, når det både blæser og er koldt.

Er du nøgen i minus fem grader celsius samtidig med, at der kommer en let brise fra øst, vil du opleve at miste varme fra kroppen, som var det minus 14 grader celsius.

Skulle vinden tage til og gå over i en stærk kuling, vil du til gengæld opleve at miste kropsvarme, som var det minus 27 graders celsius.

Blikspanden i din hånd bliver altså ikke koldere end minus fem grader celsius, men vandet i den vil fryse hurtigere til is, hvis der er stærk kuling i forhold til, hvis der kun er en let brise.

Læs også på Videnskab.dk:

Fryser varmt vand hurtigere end koldt?

Hvorfor kan jeg ikke åbne fryseren igen?

Hvorfor bliver sne tungere i tøvejr?