Videoen herover: Flere og flere flygtninge strømmer til den græske ø Lesbos. De lever under kummerlige forhold ved hovedbyen Mytilini, og de udgør en tikkende bombe, siger øens borgmester.

Den græske ø Lesbos er blevet flygtningenes foretrukne indgang til Europa. Flygtninge fra især Syrien sejler til Lesbos fra Tyrkiet. Samtidig er Lesbos et yndet rejsemål for danske, tyske og engelske turister, der vil slappe af, nyde varmen og spise god mad.

En af dem er Henriette Larsen. Hun er netop vendt hjem fra en uges ferie på Lesbos med sin mand. Men Henriette Larsen synes, hun har fået sin ferie ødelagt af de mange flygtninge, som hver morgen ramte kysten i deres gummibåde foran hendes hotel på den nordlige del af øen.

»Vi fik lige ødelagt vores ferie dernede.Vi blev vækket meget tidligt af råb osv, det samme hele dagen igennem..De unge mænd vi så hver dag, var velklædte, talte i iPhones, var velnærede. Der var ingen kvinder eller piger med. KUN mænd. (...) Der lå gummiflåder, tøj,affald, afføring på strandene… De der virkelig har brug for hjælp, har ingen penge.. men de bliver efterladt i hjemlandet,« skriver Henriette Larsen i en kommentar på Facebook.

Når flygtningerne er kommet i land efterlader de gummibåde og massere af redningsveste på strandene.
Når flygtningerne er kommet i land efterlader de gummibåde og massere af redningsveste på strandene. Foto: Søren Bidstrup

Kommentaren skrev hun i forbindelse med BTs artikel om, at danske turister gratis kan tage nødhjælp med til Lesbos, hvis de skal på ferie på øen.

l

Til BT forklarer Henriette Larsen:

»Det var ikke den ferie vi havde regnet med. Der var en stemning på øen, der gjorde, at når flygtningene kom gående blev der helt stille, som var det et sørgeoptog. Alle tager på ferie for at have det godt og sjovt. Så er det ikke dét her, man forventer. Min mand og jeg tager på ferie en gang om året, og dér vil vi gerne slappe af uden at skulle tage stilling til noget. Jeg vil ikke konfronteres med flygtninge på min ferie. Hvis jeg ville det, var jeg taget afsted som nødhjælpsarbejder,« siger Henriette Larsen.

Hun havde endda ringet og spurgt rejseselskabet, om der ville være flygtninge, men ifølge Henriette Larsen havde rejsebureauet svaret, at dem ville hun ikke få at se.

Henriette Larsen er netop vendt hjem fra en uges ferie på Lesbos med sin mand. Hun synes, hun har fået sin ferie ødelagt af de mange flygtninge, som hver morgen ramte kysten i deres gummibåde foran hendes hotel på den nordlige del af øen. Fotoet er taget af Henriette Larsen.
Henriette Larsen er netop vendt hjem fra en uges ferie på Lesbos med sin mand. Hun synes, hun har fået sin ferie ødelagt af de mange flygtninge, som hver morgen ramte kysten i deres gummibåde foran hendes hotel på den nordlige del af øen. Fotoet er taget af Henriette Larsen. Foto: Privat

»Man sender folk afsted under falske forudsætninger. Hvis jeg havde vidst at jeg vil se flygtninge og se dem gå på gaden, så var jeg ikke taget af sted. Jeg synes, folk skal vide, hvad de kommer ned til. Så kan de jo selv afgøre, om de vil betale for at se på det,« siger hun.

Lesbos er den tredjestørste græske ø, og den ligger tæt på den tyrkiske kyst. Der er kun ca. 10 kilometer til det tyrkiske fastland. Herfra sejler flygtningene til den græske ø i overfyldte gummibåde, som de efterlader på stranden.

Ifølge Henriette Larsen provokerede det hende, at der kun var mænd og drenge blandt flygtningene.

»Der var ingen kvinder og piger blandt flygtningene. Dem har de åbentbart efterladt derhjemme. Det fik mig til at tænke på, om vi hjælper de rigtige mennesker. De som flygtede, så ikke ud til at have brug for hjælp. De havde alt udstyr med. Telefoner og alt. Det var ikke forhutlede mennesker, der havde været ved at drukne. Det fik mig til at føle mig til grin,« siger Henriette Larsen.

»Hvis man flygter, så må man jo tage afsted som familie. Hvis det havde været familier der var taget afsted, så havde jeg også gerne ville hjælpe. Men de lader kvinder og piger i stikken hjemme.«

Privatfoto

Flere andre Facebook-brugere tager dog afstand fra Henriette Larsens oplevelser på Lesbos. En af dem er Jimmy Rasmussen. Han skriver i sin kommentar:

»Jeg kommer lige fra Lesbos, og byen Molivos, hvor en stor del af flygtninge ankommer i gummibåde. Som i alle andre 'grupper' er der både unge mænd (lykkeriddere) og helt reelle flygtninge, som med deres børn er flygtet fra krig. Jeg vælger at stole på myndighederne og de internationale regler, der er, så vi (rige europæer) kan tage os godt af dem, der har behov for hjælp. PS. Jeg havde en rigtig god ferie på Lesbos, mødte kun rare mennesker, flygtninge og grækere, der trods deres udfordringer behandler alle med respekt.«

77.000 flygtninge er gået i land ved græske kyster alene i år. 60 procent af den fra fra det krigsramte Syrien.
77.000 flygtninge er gået i land ved græske kyster alene i år. 60 procent af den fra fra det krigsramte Syrien. Foto: Søren Bidstrup

Bettina Toft Laursen har også lige været to uger på Lesbos. Hun skriver til Henriette Larsen på Facebook:

»Er selv lige vendt hjem fra to ugers ferie på Lesbos, og vi boede på Hotel Sunrise lige uden for Molyvos, hvor flygtningene kom ind på stranden. Vi oplevede kun positiv opbakning til flygtningene, og ved Gud om der ikke også var mange kvinder og børn. Børn/søskende som var sendt afsted til en bedre verden af deres forældre. Du skulle have stoppet op og have taget en snak med dem og hørt deres grufulde historier og deres flugthistorie. De gjorde ikke en kat fortræd, men var lykkelige for, at det var lykkedes dem at komme væk med livet i behold. Vi havde en fantastisk ferie og kan kun anbefale stedet til alle,« skriver Bettina Toft Laursen.

Både hos Bravo Tours og Spies lyder meldingen, at man ikke har modtaget klager fra rejsende, som mener at ferie idyllen er blevet ødelagt af flygtningestrømmen på Lesbos.

»Der bliver talt om det blandt turisterne, for selvfølgelig kan det være en lidt speciel oplevelse at se forkomne mennesker komme ind til kysten, men der kommer jo også glade mennesker ind. Det må vi ikke glemme. Men vi har ikke fået nogle klager over det. Folk ved jo også godt, at det ikke er noget vi kan ændre på,« siger rejseambassadør hos Bravo tours Stig Elling.

Udenfor flygtningecentret i Moria sidder henved 1.000 mennesker og venter på at komme ind og blive registreret, så de kan rejse videre. Der er slet ikke nok plads inde i centret, så derfor må folk vente i flere dage under åben himmel eller i interimistiske telte uden nogen toiletfaciliteter.
Udenfor flygtningecentret i Moria sidder henved 1.000 mennesker og venter på at komme ind og blive registreret, så de kan rejse videre. Der er slet ikke nok plads inde i centret, så derfor må folk vente i flere dage under åben himmel eller i interimistiske telte uden nogen toiletfaciliteter. Foto: Søren Bidstrup

Hver dag ankommer der nye flygtninge til Lesbos. Flygtningecentret på øen, der skal registrere og hjælpe flygtningene, er slet ikke gearet til at modtage så mange mennesker.

Flygtningene venter derfor i telte eller under åben himmel, til de kan komme ind i lejren. Når de er blevet registreret, kan de rejse videre.

77.000 flygtninge er gået i land ved de græske kyster alene i år. 60 procent af den fra fra det krigsramte Syrien.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook