Regeringens udspil til en skattereform kommer til at gå udover veltjenende, ugifte mødre og banker ligestillingen tilbage til 1950erne. Det mener den liberale tænketank Cepos.
Regeringens forslag om at regulere børnechecken efter indkomst er et angreb på ligestillingen i Danmark, da det vil forskelsbehandle ugifte og gifte mødre. Sådan lyder meldingen fra den liberale tænketank Cepos ifølge dagbladet Information.
Det er regeringens forslag om, at ægtepar med indkomst over 760.000 kroner om året ikke længere er berettiget til den fulde børnecheck, mens det er kvindens indkomst, der ikke må overskride 760.000, hvis hun ikke er gift, men blot samlevende.
- Forslaget om at indkomstnedtrappe børnechecken er skævvridende og indebærer f.eks., at en hjemmegående kvinde, som er samlevende med en vellønnet mand kan bevare børnechecken, mens f.eks. en familie, hvor det er kvinden, der tjener mest, bliver straffet. På den vis emmer forslaget snarere af et kønsrollemønster anno 1950 end 2012, siger Henriette Kinnunen, der er erhvervsjuridisk seniorkonsulent hos Cepos, til Information.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har tidligere argumenteret for forslaget med, at det er teknisk umuligt for Skat at beregne børnechecken, så også samboende par bliver ramt af skattereformen på samme måde som ægtepar.
Ligestillingsforsker Karen Sjørup, der er lektor på Roskilde Universitet, mener, at Cepos-kritikken er ude af proportioner.
- For veluddannede og vellønnede kvinder betyder børnechecken ikke ret meget. Cepos har den opfattelse, at vi altid sidder med lommeregneren fremme og regner på, hvad der bedst kan betale sig. Sådan forholder det sig sjældent. Kvinder foretager ofte valg, som ikke er økonomisk hensigtsmæssige. De prioriterer eksempelvis ofte at få mere fritid end mere i løn, siger hun til Information.
Som reglerne er i dag, så får alle familier det samme i børnepenge, uanset om forældrene er gift eller ej.
